Gågaden i Den Gamle By: En nostalgisk slentretur tilbage i tiden

Gågaden i Den Gamle Bys 1974-kvarter er nu officielt indviet. Gaden er inspireret af landets første permanente gågade i Randers og byder på butikker, dekoration, lamper og belægning nøje afstemt tendenserne i 60'erne og 70'erne. En tur gennem gaden er både hyggelig og - for nogen - et nostalgisk tilbageblik.

Artiklens øverste billede
Den 46 meter lange gågade i Den Gamle Bys 1974-bykvarter blev officielt indviet 25. juni. Selvfølgelig med kaffe og rundstykker på et langbord, sådan som det typisk foregik til gågadeåbninger i 1960’erne og 1970’erne. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

“GÅGADEN” står der med røde versaler adskillige meter hævet over den nyligt indviede 46 meter lange gågade i Den Gamle Bys 1974-bykvarter.

»Lørdag formiddag 25. juni åbnede gågaden officielt. Med gratis kaffe og 500 rundstykker på et langbord, sådan som det typisk foregik til gågadeåbninger i 1960’erne og 1970’erne. Og selvfølgelig med taler og orkestermusik,« fortæller museumsinspektør i Den Gamle By, Erik Johan Nellemann Nielsen. Han har været tilknyttet gågade-projektet i Den Gamle By fra start og er ekspert på området.

Gågaden i Den Gamle By er etableret med inspiration fra landets første permanente gågade, som åbnede i 1963 i Houmeden i Randers.

»Den første gågade i Danmark blev faktisk etableret i København i 1962. Men det var i første omgang som et forsøg og ikke en permanent gågade. I Aarhus fik vi først en gågade i 1971. Efter at sporvognene stoppede med at køre. Gågaden i Randers er den første gågade i landet, der blev planlagt minutiøst og anlagt som en permanent gågade. Den var ikke bare en gade, der blev spærret af i begge ender og kaldt gågade, sådan som det var mange steder,« beretter Erik Johan Nellemann Nielsen.

I midten af 60’erne oversteg antallet af biler i Danmark mere end en million. Det var bymidten i mange byer ikke indrettet til med sine ofte krøllede og smalle gader.

»Gågaderne opstod i et forsøg på at tilgodese borgere til fods og få bilerne ud af bymidten. Da gågaden i Randers åbnede i ‘63 var det ikke uden uenighed og bekymring. Man var bange for, at borgerne ville søge andre steder hen, nu de ikke længere kunne køre helt hen til butikkernes dørtrin, og at butikkerne i gågaden således måtte dreje nøglen om,« fortæller Erik Johan Nellemann Nielsen.

Bekymringerne blev gjort til skamme. Gågaden i Houmeden i Randers blev en stor succes for både gående og butikker og inspirerede mange andre byer – både i ind- og udland – til også at etablere gågader.

Museumsinspektør i Den Gamle By, Erik Johan Nellemann Nielsen, har været tilknyttet gågade-projektet i Den Gamle By fra start og er ekspert på området. Pressefoto

En hvid labyrint

Erik Johan Nellemann Nielsen stiller sig på en af de hvide rektangulære fliser, som sammen med tilsvarende sorte udgør gågadens belægning.

»Belægningen her er den samme, som den man havde i gågaden i Randers. De hvide og sorte fliser er anlagt som en labyrint, så man ved udelukkende at betræde de hvide fliser vil kunne komme fra den ene ende af gågaden til den anden.« Museumsinspektøren tager endnu et par skridt på den hvidflisede rute og stopper så op foran gågadens slagter, som åbnede tidligere i år. Her hænger spegepølserne på række i vinduet og i disken indenfor ligger kalvetunger, side om side med svinehjerter og rørt russisk salat. Alt sammen fremstillet meget naturtro, men af kunstige materialer.

»Gågaderne blev handelscentrum for en periode, men det varede ikke ret længe. For op igennem 60’erne og 70’erne begyndte man at få køleskabe, så man ikke længere behøvede at handle fødevarer hver dag. Samtidig fik flere bil, og da Bilka åbnede i Tilst i 1970, valgte mange at køre derud for at handle stort ind. Det betød, at der kom flere specialforretninger og færre butikker med madvarer i gågaderne.« Erik Johan Nellemann Nielsen fortsætter længere ned ad gågaden til Farve- og tapethandlen som åbnede samme dag, som gågaden blev officielt indviet.

Gågaderne blev handelscentrum for en periode, men det varede ikke ret længe. For op igennem 60’erne og 70’erne begyndte man at få køleskabe, så man ikke længere behøvede at handle fødevarer hver dag. Samtidig fik flere bil, og da Bilka åbnede i Tilst i 1970, valgte mange at køre derud for at handle stort ind. Det betød, at der kom flere specialforretninger og færre butikker med madvarer i gågaderne.

Erik Johan Nellemann Nielsen, museumsinspektør i Den Gamle By

En dørklokke ringer insisterende, som man træder over dørtrinet og ind på det orange og brune gulv. I de flaskegrønne reoler finder man ruller af mønstret tapet og voksdug og metaldåser med maling. Alle farver i butikken og i butikkens mørke baglokale et par trin nede er tydeligvis afstemt med farvekortet fra 70’erne.

Tilbage i gågaden kigger Erik Nellemann Nielsen op og misser med øjnene mod solen. Han peger på rækkerne af snore behængt med små farvede signalflag, som blafrer i vinden over gågaden.

»Signalflagene, lamperne og “Gågaden”-skiltet er inspireret af gågaden i Skive, som den så ud i 70’erne,« siger han og tilføjer:

»Dengang var det de handlende, der hver især bestemte, hvordan de ville dekorere deres butik og arealet udenfor. Derfor så gågaderne ofte lidt kaotiske og tivoli-agtige ud. Siden tog handelsstandsforeningerne over og lagde en fælles linje for gågaderne. Det gav mere ro i gadebilledet rent visuelt.«

Dorthe og Finn Jakobsen fra Åbyhøj tager en tur i Den Gamle By i ny og næ. Gågaden i 1974-kvarteret vækker minder fra deres barn- og ungdom. Foto: M. Jeppesen

Isskab og tv på afbetaling

Netop som Erik Nellemann Nielsen har nævnt Skive, kommer parret Dorthe og Finn Jakobsen, som viser sig oprindeligt at være fra Skive, slentrende ned ad gågaden arm i arm.

»Vi er begge to fra Skive, men har boet de sidste mange år i Åbyhøj. Vi kommer jævnligt her i Den Gamle By, men det er vores første tur i gågaden, efter at den officielt er blevet indviet. Og slagteren og ostebutikken har vi ikke set før,« siger Dorthe Jakobsen og inspicerer nysgerrigt ostehandlerens vindue. Ostehandleren er en af gågadens såkaldte facadebutikker, som består af et vinduesparti, men uden mulighed for at kunne gå ind.

»”Smør”, står der på skiltet. Mon så også de havde is? Altså isblokke...« Dorthe Jakobsen ser spørgende på sin mand. Han trækker på skuldrene.

»I mit barndomshjem havde vi et isskab. Så hentede man isblokke i ismejeriet og placerede dem i skabet sammen med madvarerne, så de kunne holde sig længere,« forklarer Dorthe Jakobsen sin efterspørgsel på is med.

»Jeg kan da huske, hvordan vi i min barndom gik til slagteren hver dag for at købe leverpostej og kødpølse til madpakken. Det var inden, vi fik køleskab. Jeg kan ikke huske, vi havde et isskab, men vi havde et spisekammer,« erindrer Finn Jakobsen.

Uden at slippe hinandens arme krydser parret gågaden og gør holdt ved radio-tv-forretningen ”Pouls Radio”.

»Radio-tv-handlen er en af vores favoritter. Her har vi tit stået og trykket næserne flade mod ruden. Vores første fjernsyn fik vi, da vi giftede os i 70’erne. Det var et B&O, som vi købte på afbetaling. Det mindede meget om det, der står der.« Finn Jakobsen nikker i retning af en træindfattet kolos af et fjernsyn i forretningens vinduesparti.

»Broderiforretningen, synes jeg også, er meget sjov. Den minder meget om den, jeg kan huske, der lå i Viborg. Klokkestrenge og broderede puder, som de der, var fast inventar i de fleste hjem dengang,« siger Dorthe Jakobsen og peger på begge dele i vinduet hos Brodeributikken, der er nabo til ”Pouls Radio”.

»Og de broderede mellemlægsservietter, som man ikke måtte spilde på! De var også i de fleste hjem.« indskyder Finn Jakobsen.

Parret har stor fornøjelse af turen i gågaden, som for dem vækker mange minder.

»Efterhånden som man bliver ældre, er det mærkeligt at opleve, hvordan effekter fra ens barndom pludselig ender på museum. At komme på museum i dag er jo ofte lidt som at komme på besøg i vores forældre eller bedsteforældres hjem, dengang vi var børn,« siger Finn Jakobsen med et skævt smil. Parret spadserer ud af gågaden under “GÅGADEN” skiltet og forsvinder rundt om hjørnet og ud af syne.

Erik Nellemann Nielsen forklarer, hvorfor netop gågaden nu er kommet på museum.

»Når noget er ved at forsvinde, kommer det på museum. Således også gågaden. Vi har jo stadig Strøget i Aarhus og gågader rundt omkring i rigtig mange byer i Danmark. Men gågaderne er ikke, hvad de var engang. Det skyldes, at mange af os i dag har bil og kører til storcentre, hvor vi kan få alt under samme tag. Og så selvfølgelig at vi i stadig stigende omfang handler online. Derfor føler vi i Den Gamle By, at det er tid til, at gågaden skal på museum. Imens den stadig står frisk i folks erindring.« Museumsinspektøren trækker sigende på skuldrene.

Farve- og tapethandlen slog dørene op samme dag som gågaden officielt blev indviet. Forretningen er indrettet med farver og inventar, nøjagtigt som det typisk så ud i 70'erne. Foto: M. Jeppesen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.