EM i Sejlsport er en folkefest for alle

I denne uge er der EM i Sejlsport, hvor der konkurreres i tre olympiske klasser på hjemmebane i Aarhus Bugt. Der er lagt op til en folkefest med live musik, storskærm og boder, så alle – også ikke sejlsportsinteresserede – kan være med.

Artiklens øverste billede
Når EM i Sejlsport løber af stablen i Aarhusbugten. 7. til 10. juli, vil der være en række aktiviteter i om og omkring Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø. Der er lagt op til en folkefest, hvor alle er inviteret - og det er gratis. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Fra 1. til 10. juli er Aarhus vært ved EM i Sejlsport for de tre olympiske klasser 49er, 49erFX & Nacra 17. Her vil flere end 400 af verdens bedste sejlere fra over 30 forskellige nationer dyste om EM-titlerne i Aarhusbugten. EM er det største sejlsportsmesterskab i Danmark siden VM i 2018, som også blev afholdt i Aarhus. Sammen med Aarhus Kommune og Sport Event Denmark inviterer Sailing Aarhus til den helt store sejlsportsfest i og omkring Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø i et lignende, men alligevel anderledes setup end ved VM i 2018, hvor det krævede akkreditering at komme ind på pladsen.

»Til forskel fra VM i 2018, er alt åbent i år. Alle kan komme og gå på pladsen og i sejlsportscentret og være en del af eventet. Og så har vi forsøgt at skrue op for den folkelige del her ved EM. Særligt centreret om weekenden 7. til 10. juli, hvor vi arrangerer en folkefest,« siger direktør for Saling Aarhus, Jon Koch Hansen, og uddyber:

»Vi sætter højtalere og storskærme op på havnen, hvorfra finalesejladser og Medal Race bliver transmitteret og livekommenteret af gamle landsholdssejlere på en måde, så alle – også ikke sejlsportsinteresserede – kan følge med. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke på pladsen og i sejlsportscentrets Sailors Lounge, hvor man vil kunne komme helt tæt på sejlerne, når de kommer ind og spiser efter at have sejlet. Desuden vil der fra torsdag til søndag være underholdning i form af livemusik.«

Velvidende at sejlsport ikke er folkeligt i samme grad som fodbold, har Sailing Aarhus gjort en massiv indsats for at gøre EM sportsligt interessant og attraktivt for publikum. Og Jon Koch Hansen har da også høje forventninger til antallet af mennesker, der vil deltage i weekendens folkefest.

»Til Folkefest-delen, som løber af stablen torsdag til søndag, forventer vi, der kommer et sted mellem 7000-10.000 mennesker. Alt afhængigt af hvor mange der er rejst til udlandet på sommerferie.«

Direktøren ruller flittigt flere plausible argumeter ud for, at man skal kigge ned forbi eventet på Aarhus Ø. Også selv om man intet forhold har til sejlsport.

»Vi vil gerne opfordre alle – også ikke sejlsportsinteressede – til at komme ned og kigge. Det er et åbent europamesterskab med nogle af de bedste sejlere i verden på deltagerlisten. Selv hvis man ikke kender til sejlsport, er det stadig sjovt at se og en oplagt mulighed for at være en del af EM’s epicenter uden at skulle have pungen op af lommen,« lyder det.

Aarhus på verdenskortet

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard fremhæver ofte, hvordan Aarhus i vikingetiden fungerede som en helt central søfartsby. Den opfattelse håber Jon Koch Hansen at kunne dyrke og fastholde via events som EM i sejlsport.

»Det er min klare overbevisning, at et event som det her har enormt stor betydning for Aarhus. Aarhus har på Danmarkskortet – i virkeligheden nok også på verdenskortet – slået sig fast som en sejlsportsby. For os hos Sailing Aarhus har det stor betydning, at vi kan opretholde det statement om Aarhus som værende Sailing City. Det er EM 2022 med til,« siger Sailing Aarhus direktøren.

Til næste år bliver Aarhus vært for endnu et sejlsportsevent. Ikke et hvilket som helst sejlsportsevent, men verdens største: The Ocean Race.

»At vi får The Ocean Race til Aarhus, sætter virkelig byen på det helt store verdenskort. Og det er kun lykkedes, fordi vi igennem de sidste 20 år har vist, at vi er dygtige til afvikle. Vi kan jo se på det store antal af besætninger her til EM, at de elsker at komme til Aarhus, fordi de ved, at her har vi styr på tingene. Sejlsport er noget, vi er gode til. Der er ikke andre, der kan måle sig med det, vi laver her,« siger Jon Koch Hansen med stolthed i stemmen.

»Samtidig er Em i sejlads et event, der er med til at brande Aarhus udadtil. Når vi taler med Visit Aarhus, får vi vished om, at det gør en forskel. Det trækker folk fra nær og fjern til byen,« tilføjer han.

Dansk EM-metal

Mens der er lagt op til folkefest på land, er der mindre plads til hygge på vand, hvor de danske sejlere har trænet intensivt på at slå til på hjemmebane i Aarhus. Målsætningen er fra Dansk Sejlunions side top-10 placeringer i alle tre klasser og gerne en medalje som glasuren på festkagen.

I de tre deltagende klasser, 49er, 49erFX og Nacra 17, har Danmark traditionelt stået stærkt gennem tidens store mesterskaber og vundet flere OL-, VM- og EM-medaljer. Flere af de 16 danske besætninger spås da også medaljechancer til EM på hjemmebane. Blandt dem er aarhusianske Jakob Precht, der danner makker med Frederik Rask fra Skovshoved og søstrene Johanne og Andrea Schmidt fra Kaløvig Bådelaug i henholdsvis 49er- og 49erFX-klassen.

»Det ville være rart med en dansk medalje, men det kan vi jo ikke helt styre,« ler Jon Koch Hansen.

»Derfor må succeskriteriet ved EM i sejlsport for os handle om at få afviklet sejladserne professionelt, og om at sejlerne er glade. Men også om at vi får fortalt byen om eventet. For os er det vigtigt at få byen ned til os, så folk kan se, hvad vi laver. På samme måde er det vigtigt at få sejlerne op i byen, så de kan se og opleve den. Hvis den symbiose lykkes, har eventet været en succes for os.«

Om det bliver til dansk EM-metal afsløres søndag 10. juli, hvor EM i sejlsport 2022 afsluttes med Medal Race.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.