Ekstra billetter sælges til ellers udsolgt åbning af årets Festuge

Festugens uofficielle åbning med Gnags i front inviterer nu ekstra gæster ud på plænen i Musikhusparken. 2.000 ekstra billetter sættes til salg.

Artiklens øverste billede
Gnags åbner Festugen i hemmeligt selskab. Foto: Musikhuset
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I slutningen af august brager Gnags igennem i Musikhusparken, når Festugen tyvstarter. De oprindelige 8.000 billetter blev solgt på få dage og siden da har arrangørerne gransket i muligheder for at skaffe nogle flere. Og det er nu lykkes.

Det oplyser Musikhuset i en pressemeddelelse.

2.000 nye billetter

25. august stiller Gnags og venner sig frem under åben himmel i Musikhusparken. 8.000 mennesker fik sikret sig billetter, mens andre måtte erkende, at de de var kommet for sent til salget. Men for 2.000 mennesker kan denne virkelighed nu ændre sig.

»Det er Aarhus’ musikhistorie, vi fejrer, og vi er glade for, at der nu kan komme flere med til festen, når Musikhusets 40 års fødselsdag og den uofficielle åbning af Festugen smelter sammen.” siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Musikhusets kunstneriske chef suppleres af Gunnar madsen fra Spot Festival:

»Med vores deltagelse i den store Gnags-koncert i Festugen fejrer Spot- i anledning af musikbyåret - en farverig, lang og elsket kunstnerkarriere - og hylder Aarhus som en stærk, samarbejdende og betydende musikby, hvorfra en lang række af danske kunstnere gennem mere end 40 år er vokset ud i verden,« siger han.

Et større puslespil

Musikhusparken er i øjeblikket under ombygning, da Aros udvider museet med The Next Level-projektet. Derfor har det været et lidt større puslespil, der skulle gå op for at sikre de ekstra billetter.

»Aarhus Festuge – og ikke mindst den uofficielle åbning skal være for de mange, derfor er det dejligt, at vi har kunnet finde en måde, hvor vi trods ombygningen af Musikhusparken, stadig kan holde en folkefest,« siger festugedirektør Rikke Øxner.

Foto: Musikhuset

Hemmelige gæster

Gnags lægger op til en helt særlig aften med musik og overraskelser. Det legendariske band med energiske Peter A.G. i front inviterer musikalske legekammerater med på scenen til et brag af en uofficiel festugeåbning 25. august klokken 20. Aftenen bliver et genhør med et frodigt kapitel i Aarhus’ musikalske historie tilsat et spektakulært visuelt show.

Hvem, der også står på scenen foran tusindvis af mennesker den aften, er fortsat en hemmelighed. Men det bliver sangere og musikere, som Gnags har arbejdet sammen med gennem tiden, og det bliver en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.

Musikken vågner efter corona

2022 er et særligt musikår i Aarhus, hvor kulturinstitutionerne står sammen om at kickstarte kulturen efter to års tumult med corona.

Musikhuset fylder 40 år, Music City Aarhus 2022 løber af stablen og Aarhus Festuge og SPOT Festival fylder igen byen med glæde, kultur og koncerter. Det har fået de tre markante kulturaktører til at gå sammen om at samle danskerne til ekstraordinære liveoplevelser.

Gnags’ Aarhus-historie er det seneste af i alt tre projekter, som samarbejdet udmønter sig i. Bandet boede sammen i et kollektiv i Haraldsgade i Viby, da de udkom med debutpladen På vej i 1973. Det blev startskuddet til, at Gnags kom til at spille en hovedrolle i den bølge af bands, der i 80’erne gjorde Aarhus til Danmarks musikhovedstad.

Også pladeselskabet Genlyd og Feedback-studiet opstod i kollektivet i Haraldsgade og blev et epicenter for ny, dansk musik. GNAGS er aktuel med deres nye single Fugl Fønix Fra Skodborg, som udkom for få måneder siden.

Life is Live

Tidligere har samarbejdet mellem de aarhusianske kulturinstitutioner løftet sløret for endagsfestivalen Life is Live Festival, der finder sted på dagen for Musikhusets 40-års fødselsdag 27. august.

Samarbejdet har også budt på en unik koncertaften under navnet Back on the SPOT, med fokus på navne, der er blevet store, og som har et tæt forhold til SPOT Festival. Her optrådte Peter Sommer og The Raveonettes 5. maj i Musikhusparken sammen med nye, sprudlende navne på danske musikscene.

Vær klar onsdag

De 2.000 nye billetter bliver i første omgang udbudt til alle dem, der har skrevet sig på venteliste. Hvis der er flere billetter tilbage, går de i offentligt salg onsdag 13. juli klokken 10.

Det er Musikhuset, Aarhus Festuge og SPOT Festival, der i anledningen af Music City Aarhus 2022, er gået sammen om at skabe en ekstraordinær oplevelse til aarhusianerne og byens gæster.

Salling Fondene bakker op om indsatsen for at genrejse kulturen med en donation på 2.165.000 kroner.

mw

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.