Filmby Aarhus bliver vært for Nordisk Råds Filmpris

Når Nordisk Filmpris i år bliver uddelt, bliver de nominerede film vist som en del af Filmby Aarhus' mediefestival.

Artiklens øverste billede
Nordisk Råds Filmpris bliver uddelt i Helsinki, men filmene har forpremiere i Aarhus. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Filmby Aarhus’ mediefestival This får en fornem fjer i hatten, for nu kan festivalen nemlig kalde sig dansk eventpartner for Nordisk Råds Filmpris. Det betyder, at This bliver officiel vært for de eksklusive visninger af de film, der dyster om at vinde den eftertragtede filmpris.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det kommer til at ske i Øst for Paradis den 29. og 30. oktober, hvor man således også kan opleve den danske kandidat, Hlynur Pálmasons Vanskabte Land, der ellers først har premiere 1. december.

This er en af Nordens største mediefestivaler, og den afholdes i år fra 1. til 4. november.

Felicia Jackson er både festivaldirektør for This og kommunikationschef for Filmby Aarhus, og hun udtaler:

»Nordisk Råds Filmpris er en både fantastisk og prestigefyldt pris, og vi er særdeles stolte af at være blevet den officielle danske eventpartner. Arrangementet i Øst for Paradis bliver ikke blot visninger af en række fænomenale film, men også en fejring af de exceptionelt dygtige instruktører og historiefortællere, vi har i de nordiske lande. Så selvom vi selvfølgelig hepper på Hlynur og håber, at han løber med prisen, er vi fuldt ud begejstrede for alle de nominerede film og det unikke nordiske fællesskab, de repræsenterer.«

Forpremiere

Den danske kandidat til prisen bliver Vanskabte Land, som den prisbelønnede filminstruktør og manuskriptforfatter Hlynur Pálmason står bag. Han debuterede i 2017 med Vinterbrødre, som modtog over 30 internationale priser og ni Bodil- og Robertstatuetter, ligesom den ligeledes blev indstillet til Nordisk Råds Filmpris.

Vanskabte Land, som er en intim og menneskelig refleksion over Danmarks missionsfortid i Island, er allerede indstillet til European Film Awards. Filmen er produceret af Katrin Pors, Eva Jakobsen og Mikkel Jersin fra Snowglobe samt Anton Máni Svansson fra Join Motion Pictures, som deler nomineringen med Pálmason.

Den danske jury, der har indstillet filmen, består af Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen (SDU), filminstruktør Amalie Næsby Fick samt filmredaktør Jacob Ludvigsen (Soundvenue).

De øvrige kandidater til Nordisk Råds Filmpris 2022 er:

Finland: The Blind Man Who Did Not Want To See Titanic af Teemu Nikki

Island: Lamb af Valdimar Jóhannsson

Norge: Verdens værste menneske af Joachim Trier

Sverige: Clara Sola af Nathalie Ávarez Mesén

Nordisk Råds Filmpris, som blev indstiftet og uddelt første gang i 2002, gives for at øge interessen for det nordiske kultursamarbejde samt for at vise anerkendelse for det, der kaldes »enestående kunstnerisk initiativ«. Endvidere tjener priserne til at styrke og synliggøre den nordiske samarbejdsprofil.

Prisen på 300.000 kr. gives til en kunstnerisk vigtig, nordisk produceret spillefilm og deles ligeligt mellem filmens manuskriptforfatter, instruktør og producer. Dette skal understrege, at film som kunstart er resultatet af et tæt samarbejde mellem disse tre hovedfunktioner.

Vinderen af Nordisk Råds Filmpris 2022 bliver offentliggjort tirsdag 1. november under Nordisk Råds session i Helsinki

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.