Lyden af Aarhus' ungdom
Undertekst har Aarhus som hjemby, og de spiller på Train med fængende melodier og sarte tekster.
Undertekst er et dansksproget band med Aarhus som hjemby. Bandmedlemmerne stræber efter lyden af ungdommen, natten og den upolerede kærlighed set gennem fire drenges øjne. De unge drenge fra Underteksts fornemmeste opgave er at røre folk med fængende melodier og sarte tekster.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Train, hvor banden spiller 23. september klokken 21.
Undertekst fandt sammen på efterskolen og var med i karrierekanonen i 2018/2019. De har siden bl.a. været på to turnéer med Go Go Berlin, spillet på Smukfest 2020/2021 og på et udsolgt VoxHall i Aarhus til deres allerførste headliner koncert i december 2020.
Deres single ‘Skal vi tage til månen’ var i top 10 over de mest spillede tracks på P6 i 2019. I starten af 2020 blev Undertekst signet på pladeselskabet :labelmade: og har siden udgivet adskillige singler og EP’en “Det her det Undertekst”, hvorfra den første single, ‘Hun Kender Alle Fra Aarhus’, kom i rotation på P3.
sø