Vola har ny musik med, når de spiller på Voxhall
Læg øre til progressiv dansk rock, når Vola er på Voxhall i december.
Det fremadstormende danske progressive rockband Vola, spiller i december en dansk headliner-tour, der blandt andet tæller Voxhall i Aarhus 10. december klokken 21.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Vola står for et internationalt gennembrud med deres næste plade, der forventes at udkomme i 2023.
»Det er simpelthen den gode gamle historie om utrættelig dedikation og hårdt arbejde - og et forestående gennembrud, og det med en relativt kompleks og udfordrende musik. Vola giver et vedkommende bud på hvordan fremtidens rockmusik kan lyde, og bandets popularitet vidner om, at rocken langt fra er død, hverken herhjemme eller udenlands,« står der i pressemeddelelsen.
»Vola har igennem de sidste fem år vokset sig større og større og gennem roste pladeudgivelser, utrætteligt arbejde og en heftig international turne-aktivitet og skaffet sig en international fanskare. Paradoksalt nok, er det i udlandet, at VOLA er størst – men der er begyndt at ske noget herhjemme, hvilket de nylige udsolgte klubshows (Lille Vega, Pumpehuset) og interessen for den kommende DK-tour vidner om.«
sø