Hjælp vovsen af med julefedtet
Er vovsen gået hen og blevet lidt rund efter julens mange lækkerier? Så er der hjælp at hente i Maxi Zoo i Aarhus og omegn, hvor du i hele januar kan tilmelde dit kæledyr et gratis vægtvogterforløb, skriver Maxi Zoo i en pressemeddelelse.
Et nyt år er ofte forbundet med et ønske om mere motion og sundere kost, men det er ikke kun os mennesker, der har brug for et skub i den sunde retning. Vores firbenede venner kan også døje med ekstra kilo på sidebenene, som kan medføre en dårlige livskvalitet – især oven på en dejlig julemåned, som måske har stået på ekstra mange julegodter.
Derfor tilbyder Maxi Zoo i Aarhus og omegn i januar et gratis vægtvogterforløb for alle byens glade vovser, der har lidt for mange kilo rundt om maven. Her vil du få en masse gode råd og vejledning til alt fra den rette mængde foder til nye motionsvaner og sjove aktiviteter, så du kan sikre, at det firbenede familiemedlem kommer i topform igen.
Tilmelding til forløbet sker i Maxi Zoos butikker.
sra