Stine Pilgaard: »Det er vigtigt, filmen bliver en hyldest til de mennesker, den portrætterer«
Allerede inden premieren på “Meter i sekundet” har den aarhusianske forfatter set filmen flere gange, og hun er begejstret. Fordi den er loyal over for bogens persongalleri, som skildres med humor og varme - uden hang til at udstille nogen.
Der er ikke alene meter, men kilometer imellem dem, der ikke har læst “Meter i sekundet” af den aarhusianskfødte forfatter Stine Pilgaard. Den humoristiske, semibiografiske fortælling om et københavnerpars nye liv på en vestjysk højskole blev en bestseller fra det sekund, den landede på hylden i boghandlen i 2020. Og knapt havde hypen omkring bogen nået at lægge sig, før den nu rejser sig igen. 2. februar rammer instruktør Hella Joofs filmatisering af “Meter i sekundet” nemlig de danske biografer.
»Jeg tror, jeg har set filmen otte-ni gange allerede. Den er skide go’, synes jeg! Det kan jeg jo godt sige, når det ikke er mig, der har lavet den,« siger Stine Pilgaard. Hun befinder sig i sit hjem i Husum lidt uden for København, da Aarhus Onsdag fanger hende på telefonen.
Her har familien kun boet et års tid. Inden da boede Stine Pilgaard og hendes kæreste, Daniel Dalgaard, fem år i Velling i Vestjylland. Det var her, de fik deres to børn. Ligesom Velling også var stedet, Stine Pilgaard fik inspirationen til og skrev “Meter i sekundet”.
»Da jeg udgav “Meter i sekundet”, havde jeg aldrig forestillet mig, den skulle filmatiseres. Måske fordi det virkede lidt uopnåeligt. Det er jo noget, de fleste forfattere drømmer om; at skrive noget, der bliver tolket på en ny måde i et nyt medie,« lyder det.
»Jeg havde nok heller ikke tænkt det som en mulighed, i og med mine bøger ikke er plotstyrede, men mere tematiske. Jeg er mere interesseret i portrætter, stemninger og temaer som venskab, kærlighed og det at føle sig udenfor,« fortsætter hun.
Troede ikke på det
Stine Pilgaard og filminstruktør Hella Joof har kendt hinanden privat i en årrække.
»Hella sagde engang til mig, at hun var meget glad for mine bøger. Så da jeg havde skrevet “Meter i sekundet”, sendte jeg hende et eksemplar, inden bogen var udkommet. Hella kunne lide bogen, og vi havde nogle gode snakke om den. Og fordi hun er filminstruktør, var hun hurtig til at tænke: Kunne man lave “Meter i sekundet” til en film? Det mente Hella, at man kunne, og hun nævnte for mig, at hun ville præsentere idéen for Nordisk Film. Jeg blev glad for, at hun så den mulighed i bogen, men jeg lagde ikke så meget i det,« fortæller Stine Pilgaard.
Stine Pilgaard fortalte sin kæreste om Hellas interesse for at filmatisere “Meter i sekundet”. Og så tænkte hun i øvrigt ikke mere over det. Ikke før hun blev kontaktet af Nordisk Film.
»Da jeg blev ringet op af en producent fra Nordisk Film, som tilkendegav at de syntes, det var en god idé at lave “Meter i sekundet” som film og ville begynde at søge penge til projektet, blev jeg henrykt. Samtidig tænkte jeg: Hvordan vil de lave en film med afsæt i en bog, som dybest set bare handler om at tage et kørekort og falde til?« husker den 38-årige forfatter.
Processen med at søge midler til at lave en film er lang. Og i et års tid ventede Stine Pilgaard på svar og afgørelser forskellige steder fra.
»Daniel og jeg drak da et glas champagne hver gang, der kom positive tilsagn. Men jeg troede ikke rigtigt på det, før jeg stod med kontrakten i hånden,« ler Stine Pilgaard.
Ingen skal udstilles
I sit forfatterskab, som indtil videre tæller tre bøger, holder Stine Pilgaard af at beskæftige sig med skæve eksistenser og skildre dem med humor, men vigtigst af alt med varme og kærlighed.
»Fordi Hella er instruktør, har jeg haft tillid til filmprojektet fra begyndelsen. Jeg ved, Hella har den samme kærlighed til skæve figurer som jeg, og vi har været enige om, det er vigtigt, at filmen bliver en hyldest til de mennesker, den portrætterer. Filmen er en komedie, og jeg elsker ting, der er sjove. Men ingen skal udstilles. Man må godt synes, karaktererne er skøre, men man skal gerne kunne lide dem og have lyst til at lære dem at kende,« siger Stine Pilgaard bestemt.
Filmen er en komedie, og jeg elsker ting, der er sjove. Men ingen skal udstilles. Man må godt synes, karaktererne er skøre, men man skal gerne kunne lide dem og have lyst til at lære dem at kende.
Undervejs i arbejdet med filmen har Stine Pilgaard og Hella Joof talt sammen om figurerne i “Meter i sekundet”. Primært om hovedrollen, Marie, der kæmper en stejl kamp for at tage kørekort, samtidig med at hun skal vænne sig til sovebyen Velling. Men også om bifigurerne.
»Jeg er kommet med bud på skuespillere til nogle af rollerne. Blandt andre forslog jeg Sofie Torp, som spiller Marie. Og Bodil Jørgensen. Alene fordi jeg synes, de er gode skuespillere og passede godt til stemningen. De forslag faldt godt i tråd med Hellas idéer,« fortæller Stine Pilgaard og tilføjer:
»Selv ville jeg ikke være kommet i tanke om Thomas Hwan til at spille Maries kæreste, Rasmus. Måske fordi jeg forbandt ham med “Bedrag” og ikke kunne forestille mig ham i andre roller. Men da jeg så ham i rollen, havde jeg det sådan, at det umuligt kunne have været andre. I det hele taget, synes jeg, det er et fremragende cast, de har fundet. Hele vejen rundt!«
To forskellige værker
Filmen er optaget i Vestjylland. På flere af de lokationer i Velling, Stine Pilgaard færdedes jævnligt i de fem år, familien boede der. Derfor får “Meter i sekundet” også forpremiere i Ringkøbing – nogle dage inden den officielle premiere i København.
»Jeg skal til forpremieren i Ringkøbing sammen med de lokale. Det glæder jeg mig meget til! Samtidig er jeg vildt spændt på, hvordan de reagerer. Jeg håber selvfølgelig, at de synes, filmen er lige så god, som jeg synes,« siger Stine Pilgaard.
Hun holder en kort pause, der tillader en mekanisk summen at finde vej gennem mobilens højtaler. Så fortsætter hun:
»Ud over at det for mig er en meget speciel og fin oplevelse at se filmen, er det også sjovt at se Hellas fortolkning af bogens handling og skuespillernes fortolkning af persongalleriet. Det at skrive er en tavs beskæftigelse. Jeg ved jo aldrig rigtigt, hvad folk forestiller sig, når de læser mine bøger. Jeg får ikke en umiddelbar reaktion, som man gør som eksempelvis skuespiller eller sanger. Det tætteste jeg kommer på det er, hvis en læser sender mig en mail. Så det har været enormt givende at se, hvad filmholdet har fået ud af bogen.«
Filmen “Meter i sekundet” er ikke en direkte gengivelse af bogen. Flere ting er udeladt, og nyt er kommet til.
»Filmen er ikke en oversættelse af bogen – man bør tænke på det som to forskellige værker. Filmen er loyal over for stemningen og karaktererne i bogen, men den har også nye indfald. Blandt andet har den en anden slutning end bogen. Og så har Hella lagt en scene ind, som ikke er med i bogen. En rigtig god scene, som jeg godt kan tænke: Hvorfor var det ikke mig, der fik idéen til den?« Stine Pilgaard griner.
Savnet af Vestjylland
Sammen med sin mand, Rasmus, flytter hovedpersonen i “Meter i sekundet”, Marie, fra København til Velling, hvor Rasmus får job som højskolelærer. Handlingen er meget analog med Stine Pilgaards eget liv. Hun og kæresten, Daniel, rykkede fra København til Velling, hvor Daniel blev tilbudt job som – ja, højskolelærer. Og præcis som for Marie og Rasmus, var der også markante forandringer forbundet med at flytte vestpå for Stine og Daniel. Men faktisk husker Stine Pilgaard rykket fra Aarhus til København tilbage i 2008 som endnu større.
»Jeg flyttede fra Aarhus i 2008, fordi jeg kom ind på Forfatterskolen i København. Det skift virkede mere markant på mig, end skiftet fra København til Velling. Dengang rykkede jeg fra mit uni-middelklasseliv i Aarhus, hvor jeg havde boet altid, til det her ekstremt kunstneriske miljø i København, hvor de mennesker, jeg mødte, var meget anderledes end dem, jeg ellers havde kendt. Dengang var jeg også meget yngre, så for mig blev rykket fra Aarhus til København en form for identitetsrejse,« forklarer Stine Pilgaard.
At Stine Pilgaard har boet i flere forskellige dele af landet, beror mest af alt på tilfældigheder.
»Faktisk hader jeg at flytte, og så er det da ikke superfedt at bo et nyt sted hvert femte år... Men vi har grebet de muligheder, der har vist sig, og det har ført os rundt i landet. Og heldigvis er jeg ikke typen, der er voldsomt optaget af at finde drømmehuset med det helt rigtige sildeparket for så at bo der i 100 år. Nu bor vi i Husum, hvor vores søn lige er begyndt i skole, så her forestiller jeg mig, at vi bliver boende i nogen tid,« siger Stine Pilgaard med beslutsom stemmeføring.
Nogle få sekunders tavshed giver endnu engang den brummende lyd i baggrunden plads. Så overdøver Stine Pilgaard den:
»Indimellem kan jeg da godt savne at bo på landet... Fra mit skrivebord i Velling havde jeg udsigt til en vindmølle. Nu har jeg indrettet skriverum i vores vaskekælder, hvor jeg har udsigt til en vaskemaskine. Den snurrer også – endda i samme retning, som vindmøllen. Så på den måde har jeg lidt landligt og lidt Vestjylland med mig her også.«
Ingen forkromet plan
Stine Pilgaard glæder sig over den positive opmærksomhed omkring “Meter i sekundet”. Men hun har også behov for at sætte punktum og komme videre.
»Lige nu er jeg i gang med at skrive på et teaterstykke og på en børnebog, som gerne skal udkomme til næste år. Jeg trænger til at lave andre ting. “Meter i sekundet” fik en massiv modtagelse, som jeg først nu er ved at lande fra. Og nu får den et nyt løft i forbindelse med, at filmen kommer. Det er helt vidunderligt, men samtidig bliver jeg trukket tilbage i et univers, hvor jeg har været og gerne vil videre fra,« lyder det ærligt fra Stine Pilgaard.
Således er en opfølger til succesromanen heller ikke på forfatterens to do-liste.
»Jeg planlægger ikke en opfølger til “Meter i sekundet”, den bog er vist færdig nu. Faktisk prøver jeg ikke at have den store forkromede plan. Jeg sætter mig herned i vaskekælderen hver morgen for at skrive, og så ser jeg, om noget kommer listende. Måske noget til en ny roman... Men jeg skal ikke forcere det – det skal komme af sig selv.«