Meter over jorden hænger man og håber, at kræfterne ikke slipper op
Slidte hænder og ømme fødder er hverdagskost for dem, som klatrer. I Højbjerg er Aarhus' fjerde og største klatrecenter åbnet.
Børnegrin og popmusik fylder hallen. Lokalet er enormt, alligevel lugter det af sved. Fokuserede vennegrupper kigger op i luften og forsøger at regne ud, hvordan de skal komme fra jorden og fire meter op ad den nærved lodrette bambusvæg - helst uden at falde for ofte.
Boulders’ nye 1550 kvadratmeter store klatrehal i Aarhus syd slog dørene op 13. januar. Og brugernes interesse har været enorm fra dag et.
»Et løst slag på tasken vil være 1.400 gæster fra fredag til søndag,« svarer Martin Pedersen, direktør hos Boulders, på spørgsmålet om, hvor mange gæster de har haft igennem klatrehallen i opstartsugen.
Bæredygtighed i fokus
To venner sidder foran den svære rute. Den ene af dem, Mads Tang Olesen, kigger på ”problemet”, som de udfordrende klatreruter kaldes. Det er ikke så simpelt som bare at kravle op og ned.
»Hvis jeg forsøger at sætte min højre fod der, så kan jeg måske nå op i slutgrebet,« siger Mads Tang Olesen og peger på de farvede greb på væggen.
Han er lige faldet ned af væggen og landet på de bløde madrasser, som er lavet af naturprodukter.
Direktør Martin Pedersen har siden 2009 bevæget sig i toppen af klatrevægge, træer og klippevægge. For ham er klatring og naturen koblet tæt sammen, og det betyder noget for den slags klatrehaller, Boulders opfører. Hallerne er bygget af bæredygtige produkter. Det er et valg, direktøren har taget - uagtet at det koster ekstra.
»De her bambusplader er dobbelt så dyre, som de behøver at være. Strømmen er dyrere, end den behøver at være. Madrasserne er dyrere. I vores café er alt økologisk. Klatring og naturen hænger sammen, derfor har vi også et ansvar for at udføre vores projekter bæredygtigt,« mener Martin Pedersen, der er sikker på, at Boulders er de mest bæredygtige på klatremarkedet.
Verdensherredømmet
Armene er hvilet og ruten er gennemtænkt. Mads Tang Olesen giver ”problemet” et forsøg til. Højre fod kommer på plads. Venstre hånd går forsigtigt op og får fat i topgrebet.
»Ja, Mads! Kom så!« råber kammeraten fra madrasserne.
Venstre fod krydser ind over højre og træder op på det næste greb. Højre arm trækker til, imens kroppen holdes tæt ind til muren. Nu kan al vægten lægges på den venstre fod.
Begge hænder skal røre topgrebet, inden et ”problem” er løst. Mads Tang Olesens højre hånd lister rystende op mod grebet. Han balancerer al vægten på tåspidserne. Højre hånd får fat.
»Sådan!« udbryder han fire meter oppe i luften.
Når direktøren tænker over, hvordan klatring skiller sig ud fra andre sportsgrene, fokuserer han især på motivationsfaktor.
»Vi sammenligner os ofte med fitnesscentre. Motivationen for at dyrke fitness er ofte, at man kan klare den dårlige samvittighed hurtigt. Motivationen for klatring er noget andet; nemlig problemløsning, eventyr og samvær,« fortæller Martin Pedersen.
Hvad er målet for Boulders?
»Verdensherredømmet,« siger direktøren med en seriøs mine. Så bryder han ud i grin.
»Målet er at konvertere så mange mennesker til klatring som muligt. Vi synes selv, at det er en federe og kærligere sport end eksempelvis fitness. Man skal tænke sig om, udforme en strategi, udføre den på væggen og have det sjovt sammen med sine venner. Og whoops, så bliver man stærk på samme tid,« konstaterer Martin Pedersen.
Direktøren opsummerer sporten med: »Man starter på gulvet og slutter fire meter oppe. Eller lidt lavere.«
Vi synes selv, at det er en federe og kærligere sport end eksempelvis fitness. Man skal tænke sig om, udforme en strategi, udføre den på væggen og have det sjovt sammen med sine venner.
Stor opbakning
Forud for åbningen af byens største klatrehal i Højbjerg, reklamerede Boulders med, at man kunne klatre gratis og ubegrænset i opstartsugen, ligesom lån af klatresko var gratis.
»I løbet af den første weekend havde vi 1000 registrerede gæster. Og det er uden at tælle vores medlemmer med. Samtidig er flere bare gået ind, fordi vi ikke har en låge, så det er umuligt at sige hvor mange, der helt præcist besøgte os,« fortæller Martin Pedersen.
Oven på den store tilstrømning af børnefamilier, vennegrupper, studerende og bedsteforældre, så Martin Pedersen sig nødsaget til at ændre på goderne. Gratis adgang blev begrænset til én gang og besøgstiden til halvanden time.
»Det er rimelig nervepirrende at sætte i værk,« siger direktøren og tilføjer:
»Heldigvis har vi de mest fantastiske kunder. Vi har ikke oplevet nogen sure miner, når vi har måttet fortælle folk, at der var for mange i hallen til, at flere kunne komme ind.«
Midt i februar åbner Boulders en ny hal i Hvidovre, hvor åbningen kommer til at forløbe anderledes. Det skyldes erfaringerne fra åbningen af klatrehallen i Aarhus syd.
Tilbage ved klatrevæggen sidder Mads Tang Olesen og nyder at have løst sit lille ”problem”. Så hopper han op på en rød, avanceret rute og klatrer den næsten i første forsøg. Madrasserne tager imod hans kontrollerede fald fra toppen.
»Klatring kan bare noget andet end meget andet sport. Når det kommer til fitness, er det næsten en disciplin at komme afsted. Med klatring er det modsat. Det kræver disciplin ikke at tage afsted hver dag,« siger Mads Tang Olesen.
De to kammerater bevæger sig videre til et nyt område af Aarhus’ største klatrehal. Klar på at løse nye ”problemer”.