Der er valg igen på Svalegangen: »Jeg bruger den CO2, du sparer«
Der er skruet helt op for underholdsværdien og helt ned for troværdigheden i komedien "Valgaften".
Støvet har kun lige lagt sig fra Folketingsvalget. Ekkoet fra konfronterende tv-debatter, afslørende spisesedler og en valgkamp i 6. gear ringer stadig.
Men hvordan har den politiske diskussion det egentlig? Er der plads til argumentation og perspektiv, og har troværdigheden det svært i disse år?
Valgaften er en stærk komedie om et kommende statsministervalg, der er forvandlet til et hårdtpumpet game show.
Forestillingen har premiere 11. februar og spiller til 11. marts på Teatret Svalegangen.
Publikum stemmer
Instruktør Niels Erling mixer sammen med seks skuespillere en hæsblæsende TV-cocktail, hvor der er skruet helt op for underholdsværdien og helt ned for troværdigheden.
Tre kandidater konkurrerer om din stemme, og publikums sms-stemme afgør forestillingens handling.
Mød Henrik der har aktienoteret sig selv under valgsloganet: ”Jeg bruger den CO2, du sparer.”
Christine kandiderer på en platform om ligestilling, du har sikkert set hendes logo, der er et lighedstegn.
Og sidst, men ikke mindst, Valdemar, der går til valg på flere fangeøer for afviste asylansøgere. Hvem får din stemme? Du bliver publikum til tv-branchens største underholdningsprogram, hvor Danmarks nye statsminister findes på bare 90 minutter.
»Valgaften er en helt sindssyg forestilling. Det er demokratiets grundessens - valghandlingen - taget til den mest groteske ekstrem: Verden er i undtagelsestilstand, alt er død og ødelæggelse, en høne stiller op til statsministerposten og alle øvrige kandidater er forblændet af magtliderlighed og økonomiske interesser,« siger Niels Erling.
sas