Aarhusiansk rock på hjemmebane
Live er Trader sammentømrede og intense, som et musikalsk godstog, der langsomt kører publikum over – i særdeles positiv forstand.
Modest er et rockband fra Aarhus. Deres første udgivelse ’Pretty Sure it’s Honest’ kom i 2017, i 2019 udkom EP’en ’For the Better’ og i 2022 udkom deres debutplade “Friend” på Part Time Records. Sidste gang bandet var i aktion var til P6Beat Rocker Koncerthuset.
Nu spiller de koncert i hjemmebyen, fremgår det af en pressemeddelelse.
Om den kommende koncert på VoxHall siger bandet:
»Vi elsker at spille koncert – vi nyder meget at gøre det sammen med hinanden, og det er så dejligt at vise sin musik frem til dem, der kommer med som publikum - vi føler os rigtig meget i live og vi gør os mega umage. I kan nok godt regne med en masse sange fra de forskellige udgivelser, og så vil vi også rigtig gerne spille nogle helt nye sange – det bliver rigtig spændende og rart og rocket!«
Trader er et rockband i Aarhus, som har eksisteret siden 2019. Bandet spiller ærlig, ligefrem og eksplosiv indierock, hvor støj og dissonans formår at fremstå smukt og melankolsk, står der i pressemeddelelsen.
Det er en klassisk rocktrio, hvor bands som Dinosaur Jr. og Yo La Tengo står som klare referencer.
Trader har med deres nyeste udspil, ’Their Best Work So Far’, gjort mere plads til uptempo beats og melodiske guitarriffs. Albummet blev indspillet i det legendariske Silence Studio i Sverige, som var det perfekte sted for Trader at isolere sig selv og kaste al energi og tid ind i musikken.
Koncerten på Voxhall er 24. februar.
sø