Forfatter fra samfundets bund er en af de største og kommer til Aarhus

Franske Édouard Louis er en af de mest anerkendte unge forfattere og hovednavn på årets litteraturfestival.

Artiklens øverste billede
Franske Édouard Louis er kendt for sin selvbiografiske tilgang, hvor han beskriver sin egen bevægelse og udvikling fra samfundets bund til toppen. til juni kan han opleves i Aarhus. Pressefoto.

Édouard Louis er en af de mest anerkendte, unge forfattere i moderne europæisk litteratur og er blevet kendt for sit arbejde med at skrive om social ulighed og underklassens vilkår. 

Han er særligt kendt for sin selvbiografiske tilgang, hvor han beskriver sin egen bevægelse og udvikling fra samfundets bund i ”Udkantsfrankrig” til toppen og til at være en del af kultureliten.

I juni kommer han til Aarhus som en del af litteraturfestivalen LiteratureXchange.

»Édouard Louis excellerer i kunsten at skrive stor litteratur, der både bevæger og bidrager til forståelsen af vores samtid. Lige nu ser vi en tendens blandt forfattere til at skildre uligheden i det moderne vestlige samfund, man ellers kunne betragte som klasseløst, en tendens vi også ser hos danske forfattere som Glenn Bech og Thomas Korsgaard. Édouard Louis er blevet en af de vigtigste stemmer inden for genren, der stiller skarpt på underklassens vilkår, overklassens privilegieblindhed og den moderne europæiske klassekamp. Det er en stor ære, at vi nu får mulighed for at præsentere ham her i Aarhus,« siger Lise Kloster Gram fra Aarhus Bibliotekerne, programansvarlig i LiteratureXchange. 

»Vi er meget stolte over at kunne lægge hus til en international kapacitet som forfatteren Édouard Louis, der betragtes som en de vigtigste stemmer i fransk litteratur i dag. Hans forfatterskab tager udgangspunkt i hans egen opvækst præget af fattigdom, alkoholisme og homofobi, og jeg synes, det er velgørende og rigtigt set af LiteratureXchange at præsentere arbejderklasselitteratur i dag, hvor de sociale forskelle synes at blive større,« siger Trine Holm Thomsen, teaterdirektør Aarhus Teater.

Édouard Louis’ (født i 1992) seneste roman Forvandlingens metode udkom tidligere i år på dansk. Det er en bog om, hvordan han er flygtet fra sin sociale baggrund igennem succes, om affærer med rigmænd og adelige som et middel til at nå toppen og om den berusende og kvalmende omgang med eliten. Ligeledes er det en historie om de brud med venner og familier, som har været nødvendige.

Arrangementet kommer til at foregå 11. juni på Store Scene på Aarhus Teater, hvor han fortæller om sin nye roman. Arrangementet afsluttes med signering. 

LiteratureXchange er en international litteraturfestival i Aarhus, som finder sted næste gang den 8.-18. juni. Den er arrangeret af Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Bibliotekerne og FO-Aarhus.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.