Daniela Maciel: Udtaget til Kunstnernes Påskeudstilling to år i træk

For andet år i træk er den unge kunstner Daniela Maciels lyd- og audiovisuelle værker udtaget til Kunstnernes Påskeudstilling. Via sine værker håber hun at kunne ændre indgroede tankemønstre og give en alternativ måde at anskue forhold, der typisk ses som mørke og negative

Artiklens øverste billede
Daniela Maciel foran sit audiovisuelle værk 'And the demons sang: Forget me not', som er udtaget til Kunstnernes Påskeudstilling 2021.

AARHUS I stuen står tre planter. Deres rødder er isoleret fra den omgivende jord og forsynet med sensitive kontaktmikrofoner, som forstørrer og opfanger lydvibrationer fra rødderne. Stuen er Daniela Maciels, og lydoptagelserne er en del af den 31-årige kunstners speciale på kandidaten i Audiodesign på Aarhus Universitet.

”Jeg synes det er interessant at dykke ned i, hvad der sker, når man blander kunst, teknologi og forskning. Mit primære mediefokus er lyd. Jeg arbejder med feltoptagelser, hvor jeg rent lydligt dykker ned i et naturligt fænomen og optager lyd, vi mennesker normalvis ikke hører i vores hverdag. Jeg arbejder også med generative lydværker, hvor et lydforløb forandrer og udfolder sig indenfor fastsatte algoritmer,” forklarer hun.

Blandt 432 ansøgere blev Daniela Maciels kunstværk ’Virus’ udtaget til Kunstnernes Påskeudstilling (KP) sidste år. Og igen i år er hun udtaget til KP21-Digital med sit audiovisuelle værk ’And the demons sang: Forget me not’.

”Jeg er beæret og taknemmelig over at være blevet udvalgt til både KP20 og KP21. Indimellem kan man godt blive i tvivl, om det, man laver, nu også er godt nok. Så det føles simpelthen så dejligt at få den her anerkendelse og vished om, at der er nogen, der synes om det, man laver,” lyder det.

Grundet corona nedlukningen blev KP20 udsat til i år, hvor de udvalgte værker kan opleves fysisk på Kunsthal Aarhus fra 21. til 29. april. Heriblandt Daniela Maciels værk ’Virus’, som er et kontinuerligt lydværk, hun har lavet i samarbejde med kunstneren Christine Hvidt.

”Min første reaktion, da corona udsatte KP20 var: ’Det er alt for ironisk! At en virus skulle udsætte udstillingen af vores værk - om virus... Da vi begyndte på værket, havde vi hørt corona virus nævnt, men vi havde på intet tidspunkt troet, det ville blive så omfattende,” fortæller Daniela Maciel.

”Jeg er superglad for, KP20 ikke blev aflyst, men udsat til i år, så folk kan komme ind og opleve værkerne,” tilføjer hun.

Som den eneste kunstner er Daniela Maciel i år repræsenteret på både KP20 og på KP21-digital.

Mødet mellem virus og celle

Daniela Maciel og Christine Hvidts værk ’Virus’ er det eneste værk på KP20, der ikke kan ses, men skal høres.

”Christine og jeg var nysgerrige på at sætte os ind i et naturligt fænomen, vi som mennesker er en del af. Ingen af os står for os selv. Hele tiden bliver vi påvirket af ting udefra, og hvert sekund interagerer vi med mikroorganismer uden at tænke over det. Det havde vi lyst til at dykke ned i, og vi blev enige om at arbejde med virus og med, hvordan det foregår rent biologisk, når virus og celle mødes. Uden at konkludere på, om det er godt eller skidt...” Daniela tøver nogle sekunder. Så genoptager hun tråden:

”Det må ikke lyde, som om jeg negligerer, hvad der er sket i løbet af det sidste år. Det gør jeg ikke. Men virus er et naturligt fænomen, og Christine og jeg har haft et ønske om at se objektivt på de seks faser, der optræder, når en virus trænger ind i en celle, og lave en lydfortolkning af hver af faserne.”

Daniela Maciel og Christine Hvidts værk 'Virus', som er udtaget til KP20, illustrerer de seks faser, som optræder, når en virus trænger ind i en celle.

’And the demons sang: Forget me not’, som Daniela Maciel udstiller på KP21, er et generativt audiovisuelt værk på syv minutter. Værket består af pressede Forglem-mig-ej blomster, der er blevet scannet og programmeret til at styre et lydforløb. Et lydforløb som skal repræsentere de indre dæmoners sang.

”’And the demons sang: Forget me not’ er ind til videre det mest personlige værk, jeg har lavet. Jeg har været igennem en periode med depression og angstanfald. Lige inden den periode var det som om, jeg fik en åbenbaring. Som om jeg pludselig opdagede, at meget af min personlighed var bygget på, at jeg gerne ville opføre mig sådan, som jeg troede, alle andre gerne ville have, at jeg skulle opføre mig. Det var virkelig hårdt at indse, og jeg skulle på en eller anden måde til at bygge mig selv op igen fra bunden,” lyder det ærligt fra Daniela.

Daniela Maciel har altid holdt af at læse bøger. Om alt fra biologi over psykologi til filosofi. I sin mørke periode kastede hun sig således over bøger om depression og angst. Her blev hun bekendt med den tibetanske praksis Chöd, som handler om at konfrontere sine indre dæmoner og blive venner med dem.

”Jeg syntes, det var en smuk tanke at konfrontere sine indre dæmoner og lære at acceptere dem som en del af livet. Som samfund har vi en tendens til at ville ekskludere det, vi opfatter som negativt. Det, tror jeg, hverken er en holdbar, realistisk eller sund måde at være i livet på. Derfor besluttede jeg mig for at lave en hyldest til de indre dæmoner og give dem en stemme via Forglem-mig-ej blomsterne,” forklarer hun.

I sin kunst fokuserer Daniela Maciel typisk på temaer, mange af os opfatter som negative: død, kaos, det grimme og det ubrugelige.

”Jeg finder det fascinerende at se på menneskers vaner og tankemønstre. På hvorfor der er forhold i livet, vi bliver ved med at holde på, hører til i en negativ kasse, og som vi gerne vil ekskludere fra vores liv. Jeg synes, det er vigtigt at anskue de forhold fra forskellige vinkler og give et alternativt perspektiv på, hvordan de kan opfattes. Det kan kunsten være rigtig god til.”

Daniela Maciel holder en kort tænkepause. Så siger hun:

”Det må ikke forstås sådan, at jeg vil vende alt negativt til noget positivt. Nogle gange er ting virkelig bare noget møg og skal ikke presses til at blive set som positive. Netop det er min pointe: vi kan ikke gå igennem livet og ekskludere alt negativt. Livet indeholder både positivt og negativt, så for mig at se, handler det om at acceptere det negative og finde en måde at arbejde med det på.”

Her ses scanningen af de pressede Forglem-mig-ej blomster, der er blevet programmeret til at styre et lydforløb i det audiovisuelle værk 'And the demons sang: Forget me not', som er udtaget til KP21.

Enhver stemme bør høres

Corona situationen har medført, at KP21 i år for første gang udelukkende er digital. Daniela Maciel har igennem tiden lavet både fysiske installationer og digitale værker og holder af at bevæge sig inden for begge områder.

”Hver har deres styrker. Men noget af det helt fantastiske ved digitale værker er at man kan komme ind i stuerne hos folk. På den måde bliver kunsten mere tilgængelig - særligt i en corona tid. Jeg ser det som positivt, at man har åbnet øjnene mere for digitale værker og givet dem plads. Jeg har ofte siddet med en følelse af, at der er en lidt for fast idé om, at kunst skal være noget fysisk. Blandt andre vores kulturminister mener, at kunst og forskning ikke passer sammen, hvilket for mig at se, er snæversynet. Kunst og forskning er stærke felter hver for sig, men der kan også opstå fascinerende projekter og idéer, når de to felter arbejder sammen. Forskere kan arbejde med kunstneriske metoder, og kunstnere kan arbejde med videnskabelige metoder. Jeg ser en stigende tendens hos nogle politikere til, at de gerne vil kontrollere både forskning og kunst, så det passer ind i deres verdenssyn. Det, synes jeg, vidner om et uhyggeligt ønske om kontrol, og der må vi aldrig nå hen. I min optik bør der være plads til forskellige stemmer og udtryk – både inden for forskningen og kunsten,” slår Daniela Maciel fast.

Via sine værker håber hun at kunne være med til at bryde tabuer og fastlåste tankemønstre.

”I mine øjne er det noget af det, kunsten er til for; at bryde med tabuer og med det vi normalt ser og oplever. Jeg håber, at jeg med mine værker kan formidle et anderledes perspektiv på, hvordan vi ser på ting og rykke nogle tankemønstre. Og så selvfølgelig give publikum en sanselig oplevelse, som kan give et afbræk i hverdagen,” siger Daniela Maciel.

At udstille sine værker på Kunsthal Aarhus er forbundet med stor glæde, men også en vis portion sommerfugle i maven hos den kreative kunstspire.

”Jeg er så glad for, at KP har givet mig muligheden for at vise mine værker til at større publikum. Det gode ved censurerede udstillinger er, at det er selve kunsten, det handler om, og ikke kunstneren bag. Og så er det for mig noget særligt at udstille i Aarhus. Jeg er ikke født i Aarhus, men har boet i byen i otte år, og det er det første sted, hvor jeg virkelig har følt mig hjemme og har kunnet finde inspiration. Så det er vildt skønt at kunne vise mine værker her.” Daniela Maciel tager en dyb indånding.

”Som det sikkert er for mange, er det også for mig meget angstprovokerende at komme ud med mit arbejde og vise det til verden. Samtidig er det virkelig givende at få prøvet mine værker af hos et publikum,” siger hun, mens hun puster langsom ud.

Når Daniela Maciel senere på året har afsluttet sin kandidat, er hendes drøm at kunne leve af kunsten.

”En af grundene til, at jeg søgte om at komme med på KP og gerne vil vise mine værker til et publikum, er, at jeg gerne vil leve med og af kunsten. Jeg elsker at fordybe mig i forskellige fænomener, bearbejde dem og videreformidle dem gennem kunst. Det drømmer jeg om at kunne blive ved med. Og jeg håber min deltagelse på KP kan være med til at bane vejen.”

Daniela Maciel arbejder med lydoptagelser af planters rødder i sit speciale på Audiodesign på Aarhus Universitet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen