Lav mad med far online

Fars Køkkenskole har været ramt af corona-restriktioner, men nu skal en online udgave af konceptet igen give fædre og børn i Aarhus kvalitetstid og smagfulde oplevelser.

Artiklens øverste billede

Kvalitetstid mellem far og barn. Spruttende pander, lækre råvarer og en humørfyldt oplevelse. Det er bare nogle af ingredienserne i Fars Køkkenskole Online, som er en coronavenlig udgave af Fars Køkkenskole, der gør det let for fædre og børn at komme i gang med køkkenhyggen derhjemme.

»Ideen er simpel. Køb en billet på vores hjemmeside, og vi sørger for at varerne bliver pakket til afhentning i det lokale supermarked. Efterfølgende modtager far og barn også link til en video, så de synkront kan lave mad hjemme hos dem selv med Fars Køkkenskoles børnekok og et barn. Her får de tips og tricks til at lave maden sammen. Det er simpelt og det virkede vildt godt i Skanderborg, hvor vi testede det inden jul,« siger Jonas Vigkilde, der er projektudvikler i Hello Kitchen, der står bag konceptet Fars Køkkenskole, i en pressemeddelelse.

For børn i 2.-5. klasse

Tilbuddet er til fædre, bedstefædre, bonusfædre og børn, der går i 2-5. klasse.

Interesserede fædre kan skaffe sig en af online-pladserne på: https://farskoekkenskole.dk/online. Det koster 139 kr. for link til video, opskrift og madvarer, der giver et måltid til 4 personer. Det er Føtex i Storcenter Nord, der pakker varerne, som skal hentes lørdag 22. maj i tidsrummet 10-12.

Fars Køkkenskole ONLINE er er del af projektet ’En ny model for lokale madlavningsaktiviteter, der booster madglæde, sundhed og fællesskaber’, som er støttet af Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Som en del af projektet skal Fars Køkkenskole starte op i 15 nye byer.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen