Populære motionsture med Aarhus Fodslaw

Aarhus Fodslaw fortsætter med hold tirsdag, onsdag og torsdag

Artiklens øverste billede

Corona’en er fortsat en begrænsning i Aarhus Fodslaws motionsture. Med nu op til 100 deltagere pr vandregruppe, vandres der fortsat efter motionstursprogrammet. Det betyder, at der er ugentlige motionsture tirsdag formiddag, onsdag formiddag og torsdag aften. Hvis deltagerantallet overstiger corana-forsamlingsloftet, så deles deltagerne i to hold.

Man behøver ikke være medlem af foreningen for at deltage i turene, der er gratis for alle.

Aarhus Fodslaw arrangerer vandreture for motionens, helbredets og det sociale samværs skyld.

Kom ud og få noget motion og frisk luft i lungerne og oplev din by på en ny måde – motionér med Aarhus Fodslaw, oftest på steder, hvor man ellers ikke ville komme, lyder opfordringen fra Aarhus Fodslaw, der ønsker at få så mange som muligt ud at vandre i byens skønne natur.

Turene, der er på 9-10 km tager ca. 2 timer. Der vandres i et frisk og rask tempo i godt selskab med andre vandrere. Undervejs er der en kort pause.

Deltagelse er på eget ansvar. Hunde må også gerne være med, hvis de er i snor.

At gå en tur er også motion og en gåtur har langt større motionseffekt end sit rygte.

Aarhus Fodslaw

At gå en tur er også motion og en gåtur har langt større motionseffekt end sit rygte. På en rask gåtur på fem kilometer, forbrænder man lige så mange kalorier, som en løbetur på fem kilometer. Kalorier forbrændes både, mens du går, og bagefter hvis der er gået i et frisk og rask tempo.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen