Tre meter høje dukker i optog

KOSMOS Good Life Optog 18.-19. juni skal skabe liv og glæde i Aarhus

Artiklens øverste billede

’KOSMOS Good Life Optog’ vil skabe liv i Aarhus’ gader og sprede glæde til mennesker i alle aldre. Optoget er en farverig parade, som præsenterer Teatret KOSMOS´ 3 meter høje dukker, maskefigurer, dans, klovne, gøglere, live musik med mere.

Teatret KOSMOS var 4. juni inviteret til at deltage i Verdensbilleder og gav her bevis på, at deres optræden, som skaber festlig magi i byen, er både spektakulær og meget familievenlig.

Optoget, der varer en time, kan opleves fredag 18. juni kl. 16 og lørdag 19. juni kl. 13. Optoget starter og slutter i gården i FO-Byen, Frederiksgade 78 og slanger sig gennem Aarhus Midtby på følgende rute: FO-Byen > Frederiksgade > Østergade > Strøget ved Salling > Domkirken > Store Torv > Lille Torv > Broen over Aarhus Å (ved Magasin). Derefter retur ad samme rute.

Produktionen er et samarbejde mellem Teatret KOSMOS, GeLinde og FO-Aarhus og er støttet af Aarhus Kommunes Kulturarrangementspulje. 2021 er tredje år, hvor optoget foregår i Aarhus Midtby, og det er planen, at det skal være tilbagevendende.

Kunstværker

Instruktøren Maria Lexa, som oprindelig kommer fra San Francisco i USA, har en lang historie i Aarhus som skuespiller, mesterlærer, teaterleder og festivaldirektør med speciale i storslåede forestillinger i byens rum.

Good Life Optog inddrager mange lokale kunstnere og gæstegrupper fra regionen, inkl. Gøglerskolen, Rethinkers, Aarhus Universitet, Tese Galleri og Masketeatret Dunkelfolket fra Aalborg.

De enestående masker og dukker er rene kunstværker i sig selv. Teatret KOSMOS benytter træmasker, som er fremstillet af traditionelle maskemagere I Bali, mens andre er håndlavede af de danske kunstnere Kirsten Gitz-Johansen og Jens Kirkedal Jensen. Optogets unikke kæmpedukker er designet og skabt af Maria Lexa.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen