Spirituel bevidsthed i Lysets Hus

Søndag 27. juni kl. 11-13 holdes Spirituel bevidsthed i Lysets Hus, Aarhus.

Kom og vær med i et rum fyldt med spiritualitet og glæde, hvor du vil møde clairvoyant/medie, psykoterapeut, spirituel underviser Bettina Thomsen, der ved hjælp af spiritualitet forandrer menneskers liv, lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra Bettina Thomsen selv. Hun fortsætter:

»Dagen er for dig, som vil høre om spiritualitet i den moderne og brugbare form. Formålet med spirituel bevidsthed er fælles-udvikling med et spirituelt udgangspunkt i en kærlig og rummende energi. Når vi er flere med samme intention, kan vi komme dybere og bredere i vores bevidsthedsarbejde og i vores spiritualitet,« siger hun.

Fokus vil være på dagligdags- og spirituelle emner, energiarbejde, clairvoyante beskeder, meditation, klarsyn, kortlægning og bevidsthedsudvidelse. Som indledning og afslutning vil fløjtehealer og konservatorie uddannet fløjtenist, Trine Geltzer Dinesen, spille.

Billet kan købes på www.bettinathomsen.dk i shoppen under billetter.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen