Sommer 21 hos Charlotte Fogh

Sommerudstillingen byder på nye værker af galleriets faste kunstnere og enkelte nye kunstnere.

Artiklens øverste billede

Charlotte Fogh Gallery inviterer fra 8. juli indenfor i årets sommerudstilling.

Udstillingen er en gruppeudstilling, som viser nye værker af galleriets faste kunstnere samt enkelte nye kunstnere, som ikke tidligere har udstillet hos Charlotte Fogh Gallery. Kunstnerne på Sommerudstillingen 21 er Julie Nord, Kaspar Bonnén, Eske Kath, Krestine Harboe, Lars Sarto Hempler, Martha Kramær, Iben Toft Nørgård og Anders Christian Eriksen.

Udstillingen viser maleri, skulptur, akvarel, collage og tegning. Med årets sommerudstilling ønsker Charlotte Fogh Gallery at give besøgende et indblik i galleriets nuværende og fremtidige profil. Som noget særligt i år holder galleriet åbent i juli måned, men med reducerede åbningstider. Det vil desuden også være muligt at se udstillingen gennem galleriets vinduer ud mod Åboulevarden.

Sommeråbningstiderne er: Torsdag, fredag og lørdag er galleriet åbent kl. 11.00 til 17.30 og lørdag fra kl 11-15. Galleriet lukket i uge 30.

Udstillingen kan ses frem til 14. august.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen