Juryen har talt: »Det skal hyldes, at man kan finde kærligheden«

En aften med god mad, diskussioner, grin og stærke holdninger skulle der til for at indsnævre de mange indstillinger, som aarhusianerne har indsendt til JP Aarhus’ og Århus Onsdags nye, fælles initiativ: Aarhus Hylder 2021.

Artiklens øverste billede
Juryen til Aarhus Hylder mødtes tirsdag for at diskutere de mange indstillinger. Foto: Benny Kjølhede

Lyden af stilethæle, der rask tapper afsted, blander sig med høflige hilsner og stoleben, der bliver trukket ud fra bordet og sagte hviner mod gulvet.

Bukser og kjoler bliver glattet ud, og der bliver pillet let ved servietterne, som dette års Aarhus Hylder-jury tager plads om det store middagsbord.

En aften med nomineringer er hermed skudt i gang.

Om bordet sidder blandt andre filminstruktør Nils Malmros, overlæge Lars Østergaard og radiovært Charlotte Jørgensen, der skal være med til at udvælge fem interessante nomineringer inden for de i alt otte kategorier, som Århus Onsdag og JP Aarhus har valgt at sætte fokus på med projektet Aarhus Hylder.

Indstillingerne er indsendt af aarhusianerne selv, og det er op til juryen at skære de mange forslag ned.

Årets jury kan findes her.

Nyt eller gammelt

Den første, der tager ordet, er Lars Østergaard.

»Jeg synes, at det skal hyldes, at man kan finde kærligheden et sted, hvor næstekærlighed er et pejlemærke,« lyder det prompte.

Kategorien er kærlighed, og den er hurtigt afviklet til trods for flere anekdoter om scoreture på Café Casablanca og lugten af ramsløg i Riis Skov.

Claus Bech, der er en del af året jury, er direktør i organisationen Aarhus City Forening. Foto: Benny Kjølhede

Glassene bliver fyldt op, og juryen gør sig klar til den næste i rækken. Arkitektur. En kategori, der for alvor deler vandene – ikke blot hos aarhusianerne og byens arkitekter, men også hos aftenens jury.

Juryen taler varmt om renoveringer af ikoniske, historiske bygninger og om nyt, der er skudt op på Aarhus Ø som nye kendetegn for Aarhus. Det er det, som arkitekturen gør ved os som mennesker, der er i fokus.

»Jeg vil gerne slå et slag for Salling Rooftop. Ingen havde overvejet at udnytte et tag så godt. Det synes jeg giver et helt andet blik på, hvad arkitektur kan,« lyder det blandt andet.

Andre projekter deler juryen.

»I sig selv er bygningen spændende, men farven er simpelthen fæl. Det ligner jo en blanding af pis og galde,« lyder det om et af de diskuterede bygningsværker i kategorien.

Du ligner en, der har opdaget en ny coronavariant, Lars.

Jurymedlem til Lars Østergaard, da han får at vide, at han er nomineret i kategorien "Aarhus hylder ildsjælen"

Tonen er også direkte, da samtalen falder på en ældre ejendom i hjertet af Aarhus.

»Jeg synes, at den er grim. Så er det sagt,« siger tidligere håndboldspiller og -træner Erik Veje Rasmussen.

»Er den grim?!« lyder det nærmest i kor fra Pia Lange Christensen, direktør for Visitaarhus, og Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening.

»Ja, det synes jeg altså,« tilføjer Erik Veje Rasmussen.

I modsætning til en stor del af juryen kan han egentlig meget bedre lide de nye byggerier end de gamle, historiske.

Der var mange kategorier at nå igennem under aftenens jurymiddag, hvor bl.a. filminstruktør Nils Malmros deltog. Foto: Benny Kjølhede

Gennem aftenens diskussioner om bl.a. shoppingoplevelser og grønne initiativer bliver det hurtigt tydeligt, at Lars Østergaard er en mand, der sætter pris på sjæl, tanke og hjerte bag handling. Og på at give en stemme til dem, der gør en indsats.

Selv blev han nomineret til kategorien ”Aarhus hylder ildsjælen”, hvor han forlod lokalet for ikke at påvirke de andre jurymedlemmer. Det blev alligevel et enstemmigt »ja tak« til Lars Østergaard som finalist, men overlægen blev noget betænkelig, da han fandt ud af, at de andre havde valgt ham.

»Du ligner en, der har opdaget en ny coronavariant, Lars,« lød reaktionen på den pludselig stille og funderende Lars Østergaard.

»Ja. Jeg trækker mig altså som nomineret. Den pris skal gå til én, der ikke får løn for at være en ildsjæl. Det skal ikke være mig,« konkluderede han.

Og sådan blev det så.

Maskulinitet og bakteriekultur

Juryen fortsatte i raskt tempo med kategorien madhåndværk, hvor der både blev slået et slag for det »dejlige maskuline fiskemiljø« og for caféer, hvor »du nærmest ikke kan sparke dig frem for unge mennesker, der står i kø for at give 44 kr. for en kop kaffe«.

Om hele bordet er der kun ros tilovers for Aarhus’ madhåndværk.

Det samme gør sig gældende, da desserten bliver serveret, og Aarhus’ ildsjæle skal diskuteres.

Radiovært Charlotte Østergaard slår især et slag for de personlige nomineringer inden for bl.a. idrætsforeninger og frivilligt arbejde i det små.

Den gode service og især Aarhus’ kultur bliver taget i et par lange træk. Det er her, aarhusianernes egne indstillinger er flest, og det er også her, juryen for alvor må gå i dybden med, hvad der egentlig definerer både service og kultur.

For at sætte en sidste streg på papiret finder Claus Bech sin telefon frem.

»Ordet kultur kommer af latin, cultura, og kan betyde dyrkning, pasning, plejning, forædling og bearbejdning,« læser han ordret op fra ”Den Danske Ordbog”.

»Det kan f.eks. være bakteriekultur,« tilføjer han med et glimt i øjet og peger på Lars Østergaard, der indtil nu har argumenteret stærkt for, at AGF absolut kan defineres som et kulturfænomen.

Kulturkategorien afgøres som den sidste ved en afstemning med håndsoprækning, og der bliver hermed sat punktum for fire timer med diskussioner, udpluk, forslag, ris og ros – og rødvin i lange baner.

Hvem juryen har udvalgt som nominerede inden for kategorierne, bliver løbende afsløret både i Århus Onsdag og JP Aarhus, hvorefter du kan stemme på, hvilken af de fem nominerede der fortjener at vinde.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen