Markedsdag i Gl. Åby

Loppemarked, café, skattejagt og meditation er på programmet.

Artiklens øverste billede
Der er marked, skattejagt og meditation i Gl. Åby Kirke lørdag 18. september. Arkivfoto

Kom og vær med til en hyggelig dag lørdag 18. september kl. 10-13 i Gl. Åby med loppemarked på p-pladsen og café ved kirken.

Man kan købe og sælge lopper. Kirken er åben, og man kan få historien om det stribede loft og det berømte Åby krucifiks, man kan være med til fællessang og man kan også bare få sig en kop kaffe og en snak med andre fra Gl. Åby.

Der er skattejagt på kirkegården for børnene. Og en kort meditation, hvis man vil prøve det.

Book en stand

»Endelig kan vi mødes igen. Lad os gøre det,« opfordrer præsterne, der har fået flere henvendelser fra mennesker der bor ved Gl. Åby Kirke, om der da ikke kunne ske noget mere ved kirken?

Samtidig er der flyttet mere end 2000 mennesker ind langs Søren Frichs Vej.

»Så nu prøver vi at skabe aktivitet og vi begynder med en markedsdag med loppemarked og café. Senere håber vi at kunne stille en pavillon op nær kirken og skabe et være/møde sted. For under corona har vi fundet ud af, at det er godt at mødes og det vil vi være gerne være med til at facilitere. Nu, når Torvedagen er aflyst, har vi brug for at mødes på en anden måde,« siger Susanne Ramsdal, der er en af kirkens præster.

Man kan booke et bord på loppemarkedet ved at sende en mail med navn og mobilnr til Subr@km.dk.

gs

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen