Fodslaw tur til Moesgaard

Oplev efterårets smukkeste farver på en travetur i Marselisborg- & Moesgaardskovene.

Artiklens øverste billede

Nyd de smukke efterårsfarver i skoven og et vue ud over den smukke Århus Bugt, sammen med de mange andre, der også ønsker frisk luft og motion. Det er muligt med Aarhus Fodslaw søndag 31. oktober med start fra Beder Skole, hvor dagen starter kl. 9-11 med salg af morgenkaffe og startkort til turen.

Der er afmærket ruter på 5, 12, 20 eller 25 km.

Aarhus Fodslaw håber, at flere får øjnene op for vandremotion, da det er en motionsform, som kun kræver fornuftigt fodtøj, så alle kan deltage. Fodslaw er familiemotion uden nogen form for konkurrence, da man motionerer i ens eget tempo og man møder mange deltagere med samme interesse for at få frisk luft, opleve naturen, og hvor der også er tid til en god hyggesnak.

Ønsker man at vide mere om vandremotionsture i Danmark, er der under og efter turen tid til en hyggesnak.

10 km aftentur

På startstedet samt på de længste ruter vil man kunne købe mad og drikke til fornuftige priser. Startgebyr er 25 kr.

Der er tid til lidt forplejning efter vandreturen, men foreningen beder om, at man ”ikke bliver hængende” på skolen, så man kan undgå, at der vil være mere end 50 samlede ad gangen.

Deltagelse sker på eget ansvar og alle skal være i mål kl. 16. Tager man sin hund med, skal den være i snor – det siger ”skoven”.

Lørdag 30. oktober kl. 16 er der start på en 10 km ført aftentur, her er startgebyret også 25 kr.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen