Moesgaard inviterer til fest for de døde

Børn og voksne inviteres til en farverig fest, når Moesgaard Museum fejrer ’Festen for de Døde’ i anledning af den mexicanske højtid De Dødes Dag.

Artiklens øverste billede
den mexicanske højtid de dødes dag bliver markeret på Moesgaard. Arkivfoto: Gregers Tycho.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Moesgaard fejrer festen for de døde i anledning af den mexicanske højtid ”de dødes dag.

De dødes dag er en stor højtid i Mexico, hvor man mindes og ærer familiens afdøde slægtninge. En gang om året besøger de afdødes sjæle de levendes verden. Der sættes altre i hjemmet til minde om et familiemedlem, gaderne pyntes med papirklip, og på kirkegården kan man se mennesker våge i lyset fra levende lys og møde familier, der fester med spiselige lækkerier og musik for den afdøde.

På Moesgaard fejres de dødes dag fra 2.-7. november, hvor museets foyer er pyntet op, og museets café serverer mexicansk-inspireret mad. Derudover er der særligt program onsdag 3. november og i weekenden 6. og 7. november:

Onsdag 3. november kl. 17.30-19 er der mexicansk buffet med live-musik af Julian Maraboto Croda. Desuden er der kl. 19-20 foredrag om Frida Kahlos liv og kunstneriske billedsprog ved Susan Goul Poulsen. Foredraget foregår i auditoriet og kræver separat billet.

Sukkerkranier

Lørdag 6. november og søndag 7. november er der kl. 11-16 ansigtsmaling og sukkerkranier. Bliv malet i hovedet som et skelet eller vær med til at dekorere dit eget sukkerkranie. I Mexico fejres de dødes dag ofte med en stor parade, hvor folk er klædt ud og malet som skeletter. I hjemmet og på gravsteder pyntes med sukkerkranier som en påmindelse om, at døden er uundgåelig. Sukkerkranierne viser, at døden ikke er så frygtelig, men sød. Entrébillet er nødvendig.

Kl. 11 lørdag og søndag kan man se den familievenlige animationsfilm om De Dødes Dag i Mexico og drengen Miguels utrolige rejse til de dødes rige. Det er gratis at se filmen. Desuden er der i weekenden mexicansk musik i foyeren kl. 13-13.45 og 14.15-15 ved Julian Maraboto Croda.

Om lørdagen er der en guidet tur i Festen for de Døde kl. 11, 12, 14 og 15. Det er gratis at deltage, men der skal løses entrébillet.

Ligeledes kun om lørdagen kl. 11-14 er der workshop med papirblomster. Vær med til at lave smukke og dekorative papirblomster, som dem, der pyntes op med på de dødes dag i Mexico. Workshoppen ledes af Sabrina Bilander. Entrébillet er nødvendig.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen