Tag med på fælles gåtur i mørket med byens vovser

Få inspiration til hvordan du og din vovse kan skrue op for sikkerheden, når I går ture i mørket.

Artiklens øverste billede

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Selvom dagene bliver kortere, og mørket hurtigere falder på, skal familiens pelsede medlem alligevel have sine daglige lufteture.

Det er dog vigtigt, at du tænker over at passe ekstra godt på både dig og din lille kæledægge, når hyggestunden foregår i de mørke timer af døgnet.

Kom med, når byens Maxi Zoo torsdag 11. november kl. 17.30 inviterer til en fælles gåtur for alle byens hunde og ejere. Her kan du nemlig hilse og lege med andre søde hunde, få en lille sludder om vind og vejr med de andre ejere – og ikke mindst få en masse inspiration til, hvordan du og din vovse kan skrue op for sikkerheden, når I går ture i mørket, fortæller Maxi Zoo i en pressemeddelelse.

Personlig rådgivning

Gåturen starter foran hver butik, hvorefter de fremmødte vil gå ud på en rute i lokalområdet. Maxi Zoo’s personale vil sørge for både godbidder, vand og høm høm-poser på turen, ligesom de også har en lille gave parat til alle firbenede, når de kommer tilbage til butikken fra den friske tur i mørket. Sidst men ikke mindst vil det også denne aften være muligt at få personlig rådgivning til dig og dine behov, så du og din kære med logrende hale kan komme godt og sikkert gennem den mørke årstid.

Den fælles gåtur i mørket er med start fra Maxi Zoo Aarhus C, Maxi Zoo Egå, Maxi Zoo Tilst, Maxi Zoo Risskov, Maxi Zoo Skejby og Maxi Zoo Viby. Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår ved at kontakte butikken senest på dagen for gåturen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen