Influencer Trine Kjær lancerer tøjkollektion

Kollektionen med fokus på ansvarlige materialer og godt håndværk markeres med et særligt lanceringsevent i Magasin Aarhus.

Artiklens øverste billede
Trine Kjærs kollektion består af 11 styles og taler ind i nogle af de største trends og tendenser, som dominerer modebilledet lige nu, nemlig DIY, økologiske materialer og broderi. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

I samarbejde med en af Danmarks største influencere, Trine Kjær, har Magasin indgået et designsamarbejde og skabt en ny kollektion, der er inspireret af den franske vending ’Amour du bien, l’amour de la vie’, der på dansk betyder ’Kærligheden til det gode, kærlighed til livet’. Kollektionen består af 11 styles og taler ind i nogle af de største trends og tendenser, som dominerer modebilledet lige nu – nemlig DIY, økologiske materialer og broderi.

Heidi Lundehøj, head of style, design & sourcing i Magasin, fortæller i en pressemeddelelse om samarbejdet:

»Trine har været enormt inspirerende at arbejde med og har fra start været med i hele designfasen sammen med vores egne dygtige designere. Trine har i den grad sat sit præg på alt lige fra moodboard til det færdige resultat.«

Ansvarlighed

I arbejdet med kollektionen var det afgørende både for Magasin og for Trine Kjær, at deres fælles visioner for ansvarlighed blev tænkt ind fra start. Derfor er er der også udelukkende benyttet ansvarlige materialer i kollektionen, der består af økologisk bomuld, GOTS-certificeret bomuld og genanvendt polyester.

Trine Kjær bor i dag i København, men stammer oprindeligt fra Aarhus, og siden hun var en lille pige, er hun kommet i Magasin.

»Mavefornemmelsen var der bare med det samme, og så ser jeg det også som en kæmpe tillidserklæring, at Magasin har valgt mig som en del af deres første ‘influencer-kollektion’. Jeg har faktisk aldrig prøvet at have et samarbejde, der har været så gennemarbejdet. Der er blevet håndtegnet og broderet, og jeg er simpelthen så stolt over resultatet og glæder mig meget til, at vi kan vise det frem i Aarhus,« fortæller Trine Kjær.

Torsdag 21. april kl. 16-18 afholdes et lanceringsevent i Magasin Aarhus, hvor man kan møde Trine og se kollektionen.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen