Stendysser og krybskytter i Hørret Skov

Moesgaard Museum inviterer 23. april på en vandretur i Hørret Skov som led i Fortidsmindernes Dag.

Artiklens øverste billede
Museumsinspektør på Moesgaard, Marlene Sørensen fortæller om stendysser og krybskytter på dette års Fortidsmindedag. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Hørret Skov syd for Århus gemmer på mange grave fra bondestenalderen. Stendysser er ellers et sjældent syn på disse kanter, så kom med på tur og få en unik fortælling om stendysserne i Hørret skov, opfordrer Moesgaard Museum i en pressemeddelelse.

Den ca. 5½ km. lange vandretur kommer forbi flere forskellige variationer af stendysser, blandt andet en særdeles flot langdysse. Undervejs vil museumsinspektør på Moesgaard Museum, Marlene Sørensen, desuden fortælle om krybskytteri og et gammelt mord, der fandt sted i skoven.

Mord i skoven

Fortidsminderne i Hørret skov viser, at området har været beboet tilbage til bondestenalderen. Landets første bønder har efterladt sig spor i form af stendysser, hvor de begravede deres døde. I nyere tid har krybskytter været på spil, hvilket efter sigende førte til mord ved et af de gamle fortidsminder.

Vandreturen i Hørret Skov byder på spændende historier og anekdoter og finder sted lørdag 23. april kl. 10-13. Turen er arrangeret af Moesgaard Museum, og det er gratis at deltage. Grundet det kuperede terræn og rutens længde er turen ikke velegnet til gangbesværede eller klapvogne.

Mødested: Den store grus-parkeringsplads for enden af Moesgaard Alle (syd for Moesgaard Museums udstillingsbygning).

Husk: Praktisk fodtøj/vandrestøvler og beklædning tilpasset vejret.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen