Raasted kaffebar og designbutik er åbnet i Aarhus

Badstuegade fik lørdag 7. maj en ny butik og kaffebar, der står for det afslappede og bæredygtige.

Artiklens øverste billede
Man vil til daglig i Raasted møde Jaques-Louw Pienaar, der har tidligere har arbejdet i filmindustrien i København men nu serverer god kaffe og sælger bæredygtigt design i Pustervig. Foto: Raasted
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Lørdag 7. maj åbnede konceptbutikken Raasted i Badstuegade tæt på Pustervig Torv i Latinerkvarteret i Aarhus. Den er en kombination butik og kaffebar, der med sin indretning og bæredygtige designs inspirerer den til det såkaldte slow living.

I butikken findes et udvalg af tøj, skønhedsprodukter, møbler, kunst, keramik, litteratur og naturvine, som alle er skabt med fokus på naturlige og rene materialer samt tidløst og godt håndværk.

Også sortimentet, der serveres i kaffebaren, er nøje udvalgt ud fra disse kvaliteter. Man blandt andet få en kop bæredygtig kaffe fra mikroristeriet Prolog Coffee, der også holder til i Kødbyen i København.

7. maj åbner en ny kaffebar og butik i Pustervig: Raasted, hedder den. Stedet står for det afslappede og har et udvalg af bæredygtige møbler, tøj og kunst. Foto: Raasted

En pause fra travlheden

“Raasted er et univers, der med sin enkle, æstetiske indretning og bæredygtige designs skaber en unik oplevelse og stemning af slow living. Et inspirerende og nærværende sted, hvor man kan få en pause fra hverdagens travlhed,” siger Mette Mosgaard, der er medindehaver.

I Raasted vil der i øvrigt blive afholdt forskellige events og aktiviteter, der både inspirerer de besøgende og samtidig handler om nye og etablerede designere og kunstnere.

Butikken er 364m2, fordelt på to plan og er designet og indrettet af Studio 0405. Det er et dansk design studio, som arbejder i rummet mellem arkitektur og objekt. Indretningen har en enkel, men varm æstetik med afdæmpede farver og naturlige materialer. Navnet Raasted stammer fra den naturskønne landsby Råsted, hvor medindehaver Mette Mosgaard bor.

Samtidig er “rå” et billede på de ærlige og håndlavede produkter, der fylder hylderne.

Fra Ringkøbing og København

Indehaverne er Mette Mosgaard og Bent Christensen. Mette Mosgaard ejer og driver Raasted i Ringkøbing og raasted.dk. Bent Christensen er investor, og har fungeret som rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række danske design-, mode-, møbel-, og interiørvirksomheder, herunder Sørensen Læder og Ferm Living.

I butikken vil man til hverdag møde parret Jacques-Louw Pienaar og Louise Mortensen, der indtil for nyligt har haft base i København. Både Jacques og Louise har en lang historie med forskelligt kreativt arbejde for både store og små virksomheder.

Jacques har tidligere arbejdet i filmindustrien, inden han blev fascineret af magasinernes og kunstens verden, mens Louise har stor erfaring indenfor detailhandel og boligindretning.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen