Sådan bliver Aros: Gå gennem en lang gang og ud i en kæmpekuppels lyshav

Endelig bliver planerne fra 2014 om en underjordisk udvidelse af Aros en realitet. I 2025 kan man fra en 15 meter høj kuppel, der er delvist under jorden, se op gennem loftet, blive badet i lys og få et kig ud i det uendelige.

Artiklens øverste billede
Aarhus får en ny bakke midt i byen - nemlig en udbygning af Aros. Den bliver under jordisk med en kuppelformet forhøjning på otte meter i Musikhusets park. Illustration: Schmidt, Hammer Lassen
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Det er otte år siden, at Aarhus første gang hørte om den underjordiske udvidelse af Aros og det kuppelformede rum, der stikker delvist op ad jorden. Det får et stort rundt hul i midten af loftet, og frit udsyn til himlen.

The Dome hedder kuplen, som er noget så fornemt som verdens største skyspace og tegnet af den verdenskendte kunstner og pilot, James Turrell. En mand der i høj grad har nydt udsigten til det uendelige fra cockpittet og gerne vil dele den oplevelse med os andre.

Nu er det ganske vist, at han kommer til det i Aarhus, for de nødvendige 200 millioner kroner er ved at være skrapt sammen, så kunstmuseet Aros kan få sit nye galleri og sin kuppel: The Next Level. Det skal stå færdigt i 2025 og dermed får Aarhus i kraft af The Dome det største skyspace af sin slags i verden.

Den amerikanske kunster James Turrell er også pilot og arbejder med lys og ruminstallationer. Han har nydt udsigten fra cockpittet til det uendelige og vil gerne dele den oplevelse med os andre. Arkivfoto Morten Fauerby

»Jeg møder stor interesse for vores projekt i den internationale kunstverden. The Next Level er vores mest ambitiøse projekt,og det giver os chancen for at bevæge os ud i stratosfæren blandt verdens største museer. Og det vil give os stor opmærksomhed,« sagde museumsdirektøren Rebecca Matthews lige før hun onsdag i sidste uge tog det første spadestik til det store hul, der nu skal graves.

Udbygningen består af et underjordisk galleri på 1000 kvadratmeter og The Dome, der med sin loftshøjde på 15 meter, en diameter på 40 meter og en lysstrøm fra himmelhvælvet, vil byde på en usædvanlig oplevelse i international klasse. Hullet i toppen af domen er seks meter i diameter og indeni vil kuplen blive oplyst af skiftende former for lys.

Udbygningen vil blive forbundet til kunstmuseet Aros med indgang fra niveau 3. Museets indgang, billetslag og butik ligger på niveau 4.

Man går altså en etage ned under jorden til The Next Level. Der skal man gennem et galleri og over en plads, der skal hedde Art Square, og igennem en gang for at komme ud i kuplen.

Amerikanske James Turrell har tegnet The Dome, som skal bygges under jorden i Aarhus. Han har også skabt verdens største kunstværk, Roden Craters, i en udslukt vulkan i Arizona. Foto: Morten Fauerby

Sådan virker domen

79-årige James Turrell har lavet flere værker al la The Dome forskellige steder i verden. Han fører gæsterne gennem en mørk gang og ind i et stort og luftigt rum med masser af lys. I Aarhus er der tale om en kuppel med 15 meter til loftet og lys, der strømmer ind fra et cirkelrundt hul på seks meter i diameter.

Regnen vil falde i en cirkel, sne vil dale som hvidt krystal ned i rummet, og solens stråler kan man følge i en bane, der ændrer sig hen over året og i løbet af dagen. Salling har i denne uge doneret 15 millioner kroner til et mobilt låg til hullet i domen, så det ikke nødvendigvis er åbent, og til en bænk i to niveauer.

Aros skriver i en pressemeddelelse: ”at donation gør det muligt at forbedre den store lysinstallation i The Dome, så den kunstneriske oplevelse bliver endnu mere enestående. Der vil også blive opført et stort bænkmøbel i The Dome med to siddeniveauer... Donationen gør det også muligt at arbejde videre med at designe et mobilt låg, som kan køres forbi The Dome’s store åbning og dermed skabe både nye kunstneriske oplevelser og bidrage til yderlig sikkerhed.”

Bestyrelsesformanden for Aros, Laura Hay, formulerede det sådan her, inden hun var med til at tage de første spadestik:

»Vi er overbevidste om at James Turrells kunstværk, The Dome, helt bogstaveligt talt vil sætte lys på kunstens evne til at berige os alle sammen med nye perspektiver, eftertænksomhed og medmenneskelighed,« sagde hun og henviser til det lyshav, der vil strømme ind af hullet i toppen af domen.

Illustration Illustration: Schmidt, Hammer Lassen.

En kugleformet bakke

Ude i Musikhusparken betyder den underjordiske udvidelse af Aros, at der bliver en kuppelformet bakke i højre side af parken. Det er toppen af The Dome, der får en højde på otte meter, hvilket cirka svarer til den øverste etage af Officersbygningen.

Man kan gå, sidde og hænge ud på kuplen, der bliver en del af parkens rekreative område. Det er endnu ikke besluttet, hvordan resten af parken kommer til at se ud, men det er flittigt diskuteret, om man skal rydde området for den unikke barokhave med de diagonale gangstier, der har kendetegnet Musikhusparken i 40 år. Og diskussionen deler vandene. Det viste blandt andet et borgermøde, som kommunen holdt 25. april.

Aarhus Kommune har også foretaget en digital spørgeskemaundersøgelse og en, der er rettet mod de unge mellem 15 og 25 år og udført af 80 kommunikationsstuderende. De skal vise, hvad aarhusianernes behov og ønsker er.

1.300 borgere har svaret på det digitale spørgeskema, og 446 har valgt at sige deres mening i de fire borgertelefoner, der har været opstillet i parken. Samtidig er brugere af Musikhuset og Aros også blevet spurgt.

Målet er at skabe en attraktiv bypark, som inviterer til nye fællesskaber og er et grønt åndehul for byens borgere og gæster.

Man kan læse om undersøgelserne og borgermødet på Musikhusparken.dk.

Det er Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, der er bygherre på projektet, som er udviklet i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects.

Illustration: Schmidt, Hammer Lassen

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.