Nu kan du opleve Sallings Roofgarden - verdens eneste

Fredag 17. juni klokken 11 klipper Karin Salling snoren til verdens eneste offentlige taghave i flere niveauer og 30 meter over gadeplan.

Artiklens øverste billede
På et forslag fra kunstinteresserede Karin Salling blev kunstneren, Jeppe Hein, inviteret til at skabe skulpturelle bænke til Roofgarden. Her tester Karin Salling og hendes datterTina Salling en af dem - og den bestod. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Nysgerrigheden har været stor - både fra folk, der har stået på Rooftop og studeret den uåbnede Roofgarden. Og fra en amerikansk konference, direktør Marianne Bedsted netop har deltaget i.

»Amerikanerner var meget optaget af, hvor vi har snuppet idéen om en taghave fra, og jeg måtte jo svare, at den ikke er kopieret fra nogen, for der findes ikke en magen til. Dette er den eneste,« sagde en stolt Marianne Bedsted til Århus Onsdag inden hun i sol og blæst gik på scenen og talte til gæsterne ved en uofficiel åbning af Roofgarden.

For to uger siden viste hun Roofgarden frem for Dronning Margrethe, der også var begejstret.

Fredag 17. juni åbnede taghaven for offentligheden men allerede torsdag indviede direktøren den for samarbejdspartnerne, ansatte og pressen.

Der er mange niveauer og gangbroer, som giver taghaven stor gennemsigtighed og mange fine kig ned i byens gader og gyder. Foto: Tahmasbi
Man kan fra glasarealet her se hele vejen ned gennem stormagasinet til stueetagen. Det kræver mod at krydse denne bro. Foto: Tahmasbi

Større end en altankasse

»Det er fem år siden, at vi åbnede Rooftop, og det var med nogen nervøsitet, for om folk nu også ville rende rundt oppe på et tag af et stormagasin? Siden har vi haft besøg af fire millioner mennesker og hvis ikke det var for corona, ville tallet være nået op på fem millioner,« sagde Marianne Bedsted.

Rooftop fylder to tredjedele af taget, og Salling var sikker på, at den seneste tredjedel også skulle udnyttes, når tiden var inde. Det kom direktøren frem til var nu, da hun under pandemien gik nogle lange ture og tænkte over, hvad det næste skulle være for stormagasinet.

Hun kastede idéen på bordet og udviklede den sammen med sine medarbejdere og sparringspartnere. Blandt andet inspirerede den kunstinteresserede Karin Salling direktøren til at tage kontakt til kunstneren Jeppe Hein, der har skabt særligt sociale bænke til byrum i blandt andet New York. Han sagde staks ja til også at skabe afslappende og skulpturelle bænke til Roofgarden.

»Vi skulle lave noget der var større end en altankasse og mindre end Mindeparken. Enhver der har hentet en trailer fuld af jord fra planteskolen - og ja, det er ikke min spidskompetence men alligevel - ved hvor meget sved det giver på panden. Og her vejer den bærende stålkonstruktion 192 tons, 250 kubikmeter muldjord er løftet op i bedene, der er plantet træer på op til seks meter og her er over 1000 stauder og urter,« forklarede Marianne Bedsted.

Det er præcis et år siden at Salling præsenterede visionen og alt er klappet. Det er kun sket, fordi der har været et forbilledligt samarbejde og stor entusiasme. Enggaards entreprenører knoklede lige til i sidste øjeblik inden taghavens åbning.

Der bliver i weekenden »live musiklandskaber« udført af producer Espen Inglev og den danske stryger-sekstet ’Who Killed Bambi’.

Musik i weekenden

Også borgmester Jacob Bundsgaard var til stede og udtrykte stor begejstring for projektet. Han kaldte det en smuk tilføjelse til Rooftop på en smuk dag.

»Da vi sad på dit kontor for efterhånden et par år siden, og du præsenterede mig for idéen om at folde Rooftop ud til også at blive en have, tvivlede jeg ikke mange sekunder. Det her alle tiders idé, og det er imponerende, at der kommer mere end en million gæster om året på taget. Her kan man se sin by fra en ny vinkel,« sagde han til Marianne Bedsted.

Åbningsweekenden 17.-18. juni byder på forskellig underholdning og aktiviteter. Blandt andet vil der rundt i haven være placeret »live musiklandskaber« udført af producer Espen Inglev og den danske stryger-sekstet ’Who Killed Bambi’.

Der er 30 meter fra gadeplan og op til det højeste punkt i Roofgarden. Derfra er udsigten fuldstændig uforstyrret. Foto: Tahmasbi

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.