Karin Salling afslører en kærlighedsgave til sin Herman

Den helt særlige og unikt udviklede gave skulle egentlig være til Karin Salling - men hun insister på, at give den til sin afdøde mand Herman Salling - i kærlighedens tegn.

Artiklens øverste billede
På Sallings Roofgarden løftede Karin Salling og Rosa Eskelund sløret for den særlige gave til Herman Salling. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Fredag 1. juli på Sallings Roofgarden løftede Karin Salling sløret for en helt særlig gave: En rose, der er udviklet til hende og som skulle navngives.

Egentlig var rosen en gave til Karin Salling, men hun insisterede på, at give den til Herman Salling - hendes livs kærlighed.

»Hvis nogen har fortjent en rose, er det ham. Han gav mig tre røde roser hver eneste lørdag i 30 år,« forklarede hun.

Hun har til Århus Onsdag tidligere fortalt, at den driftige købmand var en dejlig ægtemand, der evnede at få hende til at føle sig som det ypperste i verden. De tre røde roser betød: Jeg elsker dig.

Min rekord er en laks på 20 kilo, og den formåede han aldrig at slå med de 17 kilo, han fik hevet i land. Der var jeg bare bedst.

Karin Salling, enke efter købmanden Herman Salling
»Jeg døber dig: Herman Salling. Du er flot, og du er laksefarvet. Herman Salling fiskede laks i mere end 30 år, og han elskede den farve her,« sagde Karin Salling, da rosen var afsløret. Foto: Tahmasbi

Jeg døber dig ...

På Roofgarden tog, direktør Marianne Bedsted ordet:

»Karin Salling ringede til mig og fortalte, at hun skal navngive en ny rose, og det skal selvfølgelig være her på Roofgarden. Og når det nu er hende, der forestår dåben, skal det naturligvis være i champagne,« sagde Marianne Bedsted.

Da det hvide stof var fjernet, kom en plante med voluminøse laksefarvede roser til syne, og Karin Salling blev udstyret med et glas perlende bobler.

»Jeg døber dig: Herman Salling. Du er flot, og du er laksefarvet,« sagde hun til blomsten.

»Herman Salling fiskede laks i Norge i mere end 30 år. Han elskede friluftslivet, han elskede at fiske og han elskede den farve her,« sagde enkefruen til den fremmødte skare og hældte en håndfuld champagne ud over roserne.

Den prisvindende rose-ekspert, Rosa Eskelund, ville gerne forædle en rose til Karin Salling, som en anerkendelse af hendes gode arbejde med at uddele midler fra Salling Fondene. Foto: Tahmasbi

Karin Salling delte sin mands passion for fiskeriet. Hun har selv har været en flittig og dygtig fritidsfisker. Faktisk overgik hun sin eller så suveræne mand på det punkt.

»Min rekord er en laks på 20 kilo, og den formåede han aldrig at slå med de 17 kilo, han fik hevet i land. Der var jeg bare bedst,« sagde hun med et glimt i øjet til Århus Onsdag.

Og sammen med den anekdote dukker der straks mange andre op. Som for eksempel den om, hvordan det lykkedes Karin Salling at fange en fantastisk fiskestang, som Herman Salling havde tabt, op ad Namsen-elven.

Og den om, at hun fangede en laks, der var undsluppet ham, sammen med de 100 meter line og et blink, han også havde mistet.

Alt det og meget mere symboliserer Herman Salling-rosen, der nu står på Roofgaden og snart også hjemme i Karin Sallings have, selv om hun indtil nu ikke har været gode venner med roser i sin have, som hun siger. Det vil rose-avleren, Rosa Eskelund lave om på.

Pia Avnsted formidlede kontakten mellem Karin Salling og Roses Forever, der ligger ved Fåborg. Veninden forærede Karin Salling fotos fra besøget, og det første møde med den laksefarvede rose. Foto: Tahmasbi

Jeg beundrer hende. Hun er simpelthen så sej, og så stærk og gør så meget godt med sin støtte til rigtig mange ting rundt omkring.

Rosa Eskelund, gartner og rose-avler

Turde ikke spørge

Den prisvindende rose-ekspert har haft et ønske om at forædle en rose til Karin Salling, som en anerkendelse af hendes gode arbejde med at uddele midler fra Salling Fondene.

»Jeg beundrer hende. Hun er simpelthen så sej, og så stærk og gør så meget godt med sin støtte til rigtig mange ting rundt omkring,« sagde Rosa Eskelund til deres fælles ven, Pia Avnsted, der havde taget Rosa Eskelund med på væddeløbsbanen, hvor de mødte Karin Salling.

Rosa Eskelund var for beskeden til selv at spørge Karin Salling, men så kom Pia Avnsted på banen, og de aftalte et besøg hos Roses Forever, der ligger ved Fåborg.

Der mødte Karin Salling et hav af blomster, og den første, der vakte hendes interresse var en stor og velduftende laksefarvet rose, og sådan blev det, for den slutter en ring til hendes Herman.

Der vil blive plantet flere Herman Salling-roser i november. Lige nu er de i plante-kuvøse i Fåborg.

Fra venstre er det Pia Avnsted, Rosa Eskelund og Karin Salling sammen med rosen, Herman Salling, ved dens navngivning på Roofgarden. Foto: Tahmasbi
Da Karin Salling ringede til Marianne Bedsted og fortalte om navngivningen af en ny rose, var direktøren straks med på, at det skulle foregå på Roofgarden. Foto: Tahmasbi

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.