Kattens Dag i Maxi Zoo
Få gratis rådgivning om blandt andet adfærd og aktivering hos katte - samt et par gode overraskelser, når der er Kattens Dag 8. august.
Går du med tanker om at udvide familien med en lille, sød killing, eller er du allerede en lykkelig katteejer, så kunne det måske være en god idé at lægge vejen forbi Maxi Zoo i Aarhus og omegn, når de afholder Kattens Dag mandag 8. august.
Dagen er dedikeret til de søde og livlige katte, som på denne dag vil få ekstra meget kærlighed og opmærksomhed – og til dig, der enten drømmer om et nyt familiemedlem eller allerede har en spinnende missekat derhjemme.
Her vil det være muligt at få en masse inspiration til, hvordan du kan skabe rammerne for et godt liv med en kat. Butikkernes personale står klar til at dele ud af de bedste råd inden for renlighed, stimulering, sundhed og ikke mindst adfærd hos de søde katte. Og drømmer du om at få en sød lille killing, hjælper personalet dig også med, hvordan du får opfyldt din drøm og skaber de bedste rammer for det lille nye medlem af familien. Desuden vil der på dagen være et par overraskelser i form af rabatter, så du kan forkæle din lille firbenede ven.
gs