Den første kærlighed og kærestens kvælertag er nu keramik
Uddrag af Christine Urfe Bendts dagbøger om hendes spirende kærlighedsliv og en kærestes farlige overfald er præget i keramiske kæmpeskåle. De kan opleves på udstillingsstedet se!
Keramikeren og kunstneren Christine Urfe Bendt har bladret i sine dagbøger og fundet store kærlighedserklæringer til de drenge, hun blev forelsket i som barn og ung.
Et uddrag af dem har hun skrevet ind i en række kæmpeskåle. Langt de fleste handler om et barns og en teenagers første forelskelser. En enkelt fortæller om dengang Christine Urfe Bendts kæreste afsluttede et skænderi ved at gribe hende så hårdt om halsen, at hun besvimede. Hun var 20 år.
»Min mor tog mig med på et krisecenter, hvor de spurgte, om jeg havde brug for at bliver der og om jeg ville anmelde ham. Men jeg vidste, at han ikke ville komme efter mig, og jeg ville hellere tilbage til keramikværkstedet på den højskole i Odder, hvor jeg gik, end jeg ville blive. Og jeg ville ikke anmelde ham,« fortæller Christine Urfe Bendt, der i stedet fandt en sød kæreste på højskolen og kom videre.
I dag ville sådan et overfald have fået helt andre konsekvenser. Dengang begravede hun sig i værkstedets muligheder. Det førte til et tilbud om en læreplads, men Christine Urfe Bendts mor syntes, at det var en alt for usikker vej, så først efter en læreruddannelse og næsten 25 år senere blev den keramiske billedkunstner uddannet på Kunstakademiet i Aarhus i 2017.
Det har gjort hende i stand til at løse en række udsmykningsopgaver på blandt andet Dokk1, og ind imellem dem har hun formet de fortællende skåle, som for tiden er udstillet i Hendrik Pontoppidans Gade på udstillingsstedet se!
De giver et ærligt kig ind i en teenagers spirende seksualitet og kønsrollerne i 1970’erne og 80’erne. Man får et indblik i en tid med to syv-årige veninders fælles ”kærester” i kollektivet Toustrup Mark, 11-årige klassekammeraters hyggelige biograftur i Øst for Paradis og duften af den lækre berider-elev på rideskolen.
Svagsynet kunstner
»Jeg fandt dagbøgerne i en flytning og havde egentlig glemt meget af det, der står. Minderne har jeg samlet i et hæfte, som er en del af udstillingen. Jeg har indtalt teksterne, så man kan høre dem på YouTube. Alex Nyborg Madsen havde sagt ja til at gøre det, men corona kom i vejen, og så gjorde jeg det bare selv,« siger Christine Urfe Bendt.
Hun er født med nedsat syn, der svarer til bare 12 procent af det, vi andre kan se. Men da det er medfødt, og hun aldrig har kendt andet, klarer hun sig utrolig godt.
»Jeg opfatter det som, jeg ser 100 procent, for jeg har ikke kendt andet. Mit syn betyder, at lyd er vigtig for mig, og jeg har hørt et hav af lydbøger gennem tiden. Derfor er det naturligt, at historierne også skal kunne høres.«
’Prægninger’ kalder Christine Urfe Bendt sin installation af keramiske skåle, som er formet af overskudsler og ler fra fejlproduktion, der er tørret, knust og slæmmet op på ny. Glasurerne er rester og opskrab fra sprøjtekabinen eller slamkarret.
Udstillingen kan opleves frem til 26. september.