Daniel forventede hurtig exit fra 'Vild med dans': »Jeg stemmer på mig selv«

Etbenede Daniel Wagner havde kun en måske egnet danse-benprotese og kendte ingen grundtrin, da han mødte op i 'Vild med dans'. Han er overvældet over, hvor godt det går.

Artiklens øverste billede
Daniel Wagner dansede cha-cha med sin løbeprotese, fordi han skulle kunne hoppe. Hans partner er Asta Björk. Foto: Martin Sylvest Ritzau/Scanpix
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Aarhusianske Daniel Wagner har vundet flere verdensmesterskaber i para-atletik i længdespring og 100 meter løb. Hans erfaring med dans er til gengæld ganske lille og begrænser sig til at danse lancier i gymnasiet og ved en kulturfest hos dronningen, og han var parat til at blive stemt hjem fra ’Vild med dans’ som en af de første.

Men den etbenede danser høster så mange point fra dommerne, at han og dansepartneren, Asta Björk, har ligget i den øverste halvdel af feltet, og parret er et af de seks, der stadig er med efter fire runder. Ifølge bookmakerne er han den næstmest sandsynlige vinder af konkurrencen.

»Jeg har i virkeligheden brugt hele mit amputationsliv på at blive klar til ’Vild med dans’. Alt hvad jeg har lært ved at dyrke atletik, stå på snowboard og dyrke gymnastik, bruger jeg nu. Det har givet mig kontrol, balance og en god træningsmentalitet. Jeg er vant til, at det er hårdt,« siger Daniel Wagner til Århus Onsdag.

I atletik får jeg en tid eller en længde og måske en medalje, men igen bekymrer sig om, hvad jeg føler. I ’Vild med dans’ er der masser af fokus på følelser, og jeg skal smile, for ellers ligner jeg en, der ikke har lyst til at være der. Det er en ny disciplin for mig, men det går heldigvis godt.

Daniel Wagner, para-atlet og deltager i 'Vild med dans'

Har følt sig nøgen

Han har det som om, han stiller op i et mesterskab en gang om ugen. Han tissede 10 gange inden den første udsendelse, præcis som han også gør, når han skal til konkurrence. ’Vild med dans’ sendes live, så der er kun et skud i bøssen - ligesom i et 100 meter løb. Men opgaven er meget anderledes.

»Jeg vidste ikke engang, om jeg var i stand til at danse grundtrinene, for det havde jeg aldrig prøvet. Og med mine tekniske udfordringer, bliver jeg aldrig den bedste danser, så jeg er helt blown away over, hvor godt det går, og hvor meget opbakning vi får. De siger, at vi ikke falder igennem,« siger Daniel Wagner i telefonen kort før, han skal tilbage til hårdt arbejde i træningslokalet i en meget lidt glamourøs kælder.

Han er overrasket over, at han rent faktisk kan lære trinene og få det til at se danseagtigt ud. Han har følt sig nøgen og som om, at folk kan læse hans tanker. Han har lavet fejl i alle sine danse, men har smilende danset videre og ladet som ingenting - præcis som man skal.

»I atletik får jeg en tid eller en længde og måske en medalje, men igen bekymrer sig om, hvad jeg føler. I ’Vild med dans’ er der masser af fokus på følelser, og jeg skal smile, for ellers ligner jeg en, der ikke har lyst til at være der. Det er en ny disciplin for mig, men det går heldigvis godt,« fortsætter han.

Her har para-atleten sin nyudviklede danseprotese på. Den er i aftenens anledning blevet udsmykket, så den passer til pink panther-temaet i parrets slow fox. Foto: Martin Sylvest Ritzau/Scanpix

Mistede benet og satte i løb

Han mistede sit ben som 14-årig efter en trampolinulykke under en gymnastikopvisning. I stedet for at blive bitter satte han i løb, og sprang langt.

»Jeg er ambassadør for parasporten og den første med et fysisk handicap, der er med i ’Vild med dans’. Jeg er blevet spurgt to gange tidligere, men kunne ikke på grund af mine konkurrencer. Nu passer det ind i træningsplanerne, og jeg har det godt med at skulle slå den dør ind, for jeg vil gerne inspirere andre. Også selv om jeg ikke engang havde en protese, der kunne bruges,« ler den 29-årige aarhusianer.

Han går ofte i shorts, så hans protese er synlig, og han har for nylig været i supermarkedet med den, der er fuld af glimmer og som han brugte i danseparrets slow fox forleden.

»Folk kiggede godt nok lidt på min protese, men det har de gjort i 15 år, så det er jeg vant til, og det kan jeg godt forstå. Jeg viser den ikke frem for at få medlidenhed, men fordi den er en del af mig, og det skal man ikke være flov over. Når folk kan se den, kan de forholde sig på en eller anden måde,« forklarer para-atleten.

Folk kiggede godt nok lidt på min protese, men det har de gjort i 15 år, så det er jeg vant til, og det kan jeg godt forstå. Jeg viser den ikke frem for at få medlidenhed, men fordi den er en del af mig, og det skal man ikke være flov over.

Daniel Wagner, para-atlet og deltager i 'Vild med dans'
Atleten Daniel Wagner har vundet guld og sølvmedlajer i Rio, London og Dubai ved OL og VM. Arkivfoto: Liv Møller Kastrup

Der kan pludselig blive stille

Han ser sin deltagelse i ’Vild med dans’ som en livgivende pause fra para-atletikken, der er en niche. Nu får han meget mere opmærksomhed end nogensinde før, og håber, at det vil gavne sporten.

»Jeg vil blive træt af at blive smidt ud i næste udsendelse, jeg går gerne hele vejen. Men heldigvis har jeg allerede fået meget med. Det er som at være med på et højhastighedstog med mange mennesker, der lægger makeup, ordner hår, har en masse god energi. Pludselig kan man blive sat af, og der bliver stille,« siger han og forbereder sig på det værste.

Men det bliver ikke uden kamp.

»Alle kan stemme op til 10 gange - også på sig selv. Det gør samtlige af deltagerne. Det bliver godt, hvis jyderne stemmer på mig, når jeg nu er den eneste deltager, der er bosiddende i Jylland,« siger sportsmanden og ler.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.