Sydhavns-pedellen Miss Pinky lyser op i gadebilledet i Aarhus

Sydhavnen i Aarhus er et mangfoldigt miljø med masser af kreative kræfter, gammel industri og byens udsatte, der holder til på Værestedet og Skraldecaféen.

En gruppe af dem går i kvarteret i neongule veste bevæbnet med affaldsbeholdere på hjul, kost og skovl. Det er Sydhavnspedellerne fra Foreningen Gadeliv. En af dem stikker ud i kraft af en fantasifuld og farverig påklædning: Miss Pinky.

Århus Onsdag, der har redaktion i Mediebyen i området, falder i snak med hende i mængden af mennesker, der færdes mellem Skraldecaféen, Reuse, Hus Forbi og Værestedet.

Hun fortæller, at hun selv laver sine hatte, der er pyntet med barbiedukker og My Little Pony-figurer.

»Jeg finder mit tøj og mine accessories via donationer, loppemarkeder og genbrug. Jeg har mindst 100 My Little Pony og elsker pink. Det får jeg mange positive reaktioner på. De unge piger synes, jeg er smart, og børnene smiler og siger hej til mig,« siger Miss Pinky, der er i modsætning til sin iøjnefaldende stil er afdæmpet og helt rolig.

Samtalen foregår med få danske og engelske ord og tegnsprog, for Pinky er fra Ungarn. Men hvor der er vilje, er der vej.

Er glad for at bo i Aarhus

Miss Pinky fortæller, at hun er født som drengen, Koller Leventre Geza, i Budapest i 1966. Hun begyndte at brugte sminke og at farve hår som 12-årig, men har udviklet meget sin stil de senere år, hvor hun har boet i Danmark.

»Jeg møder mange positive mennesker og får mange smil her i Aarhus. Jeg har også boet i Berlin og København, men jeg føler mig bedst tilpas her i byen, hvor jeg har mødt hjælpsomme mennesker på Værestedet og Skraldecaféen,« siger sydhavnspedellen.

Et af de hjælpsomme mennesker er lederen af Skraldecaféen, Annbritt Jørgensen. Hun mødte Miss Pinky for første gang for halvandet år siden ovre hos naboen, Værestedet. Miss Pinky ville gerne være mere feminin og søgte råd om det.

»Jeg er egentlig ikke særlig feminin, men jeg ville gerne hjælpe,« skraldgriner Annbritt Jørgensen ved tanken om det, der tilfældigt satte dem i kontakt. 

For et halvt så siden blev Miss Pinky frivillig i Skraldecaféen, der modtager overskud af madvarer fra byens butikker og som tilbereder gratis måltider af det.

»Hun smører sandwiches i rekordfart og er hurtigere end nogen anden. Vi er meget glade for hendes indsats her i Skraldecaféen, både fordi hun er en kanon arbejdskraft men også fordi, hun er så skøn,« siger Annbritt Jørgensen.

»Hun lyser bare op og stråler med sin flotte farver. Hun er et fantastisk indslag og et rigtig godt menneske, der bare tør være sig selv,« fortsætter cafélederen.

Også den daglige leder af Sydhavnspedellerne, Jannik S. Nielsen, roser Pinky.

»Hun er vores mest stabile arbejdskraft. Hun står har hver eneste dag og til tiden. Det er en stor fornøjelse,« siger han uopfordret, da Århus Onsdag en morgen er med for at tage et par billeder.

Håber på et job

Selv om Miss Pinky er glad for dagligdagen som frivillig og bruger af de sociale tilbud i Sydhavnen, håber hun på at blive uafhængig af dem. Det sker den dag, hun får sig et job. Lige nu overlever hun ved at samle flasker ind.

»Det er mit helt store ønske, at jeg får et job. Lige nu samler jeg flasker for at kunne betale huslejen. I begyndelsen kunne jeg tjene fem-seks tusinde kroner om måneden på det, men nu er det blevet meget svært, fordi mange andre også samler. Jeg har før haft rengøringsarbejde i Danmark,« forklarer hun.

Miss Pinky har for nogle år siden haft job på et hotel på Bornholm, og der fik hun oprettet en bankkonto og har siden fået sig et sygesikringskort. Begge dele er afgørende for, at man kan få et job, så hun er klar. 

Også selv om hverdagen ikke er uden udfordringer, når man ikke taler flydende dansk og samtidig ser anderledes ud.

»Ind imellem de hjælpsomme mennesker møder jeg også nogle, der ikke behandler mig godt. Jeg føler mig somme tider diskrimineret,« siger Miss Pinky, der stikker ud.

Savner en familie

Som ung blev Miss Pinky uddannet som bygningsmaler i Ungarn og arbejdede også på hotel med rengøring og i køkkenet. Hun voksede op sammen med sin søster og deres forældre. Dem har hun til sin store sorg mistet alle sammen.

»Min far røg meget og døde af kræft i halsen, min mor døde af brystkræft og min søster af en hjertetumor. Selv er jeg sund og rask. Jeg lever uden alkohol og cigaretter og tror på et naturligt liv,« siger hun.

Hun har også mistet sin kæreste til kræft for fire år siden, og det gør miss Pinky til en fri fugl men også et ensomt menneske, der savner en familie.

»Nu vil jeg virkelig gerne have en familie. Jeg ønsker mig at tilbringe resten af mit liv med en kvinde, og det er fint, hvis hun har et barn. Jeg føler mig godt tilpas her i byen, og jeg er sikker på, at jeg bliver her permanent, jeg ønsker mig på ingen måde tilbage til Ungarn,« siger Miss Pinky.