Ny restaurant og bar i Aarhus får flot udsigt til bugten fra fire terrasser

En ny restaurant kommer til at ligge på 10. etage og cokctailbaren på 11. i Nicolinehus.

Artiklens øverste billede
Der bliver en flot udsigt til Aarhus-bugten og naturen omkring cocktailbaren og restauranten fra terrasserne. Pressefoto: Lars Larsen Group.

Onsdag 5. april får Aarhus Ø et helt nyt spisested og en ny bar, når dørene slås op til både Restaurant Tiende og vin- og cocktailbaren, Den Fede Drue.

I det nyopførte Nicolinehus i hjertet af Aarhus Ø er Restaurant Tiende rykket ind på - rigtigt gættet - tiende etage. Bag den nye restaurant står det garvede hold fra restaurant Ferdinand og restaurant FF, der havde til huse på Åboulevarden, skriver Lars Larsen Group, der ejer begge, i en pressemeddelelse. 

»Visionen for Restaurant Tiende har været at skabe en skøn restaurant på toppen af Aarhus, med en helt nede på jorden-tilgang. Vi vil gerne favne bredt og være stedet, hvor du kan få rigtig god mad og vin, som også er til at forstå, og hvor besøgende får lyst til at besøge os igen og igen for at smage og opleve det hele,« siger Ebbe Langhoff Gøgsig, som er direktør for Restaurant Tiende og Den Fede Drue.

Ebbe Langhoff Gøgsig er direktør for Restaurant Tiende og Den Fede Drue. Pressefoto: Lars Larsen Group

Smørrebrød opg klassiske retter

»Jeg glæder mig meget til at vi kan slå dørene op og byde gæster velkommen på Restaurant Tiende og Den Fede Drue. Der er lagt meget tid, arbejde og omtanke i udviklingen af vores nye restaurant og vin- og cocktailbar for at ramme den helt rigtige imødekommende stemning og vi er meget stolte af det sociale univers, som vi har skabt,« siger Jacob Brunsborg, der er bestyrelsesformand i Lars Larsen Group.

Restaurant Tiende tilbyder både frokost- og aftenmenu, hvor kvalitet og årstidens råvarer er i højsædet. Mens frokostkortet består af smørrebrød og nøje udvalgte klassiske retter som tartare de boeuf og stjerneskud med kokkens personligt tvist, er aftenkortet præget af restaurantens placering ”mellem himmel og hav” med forretter som franske hvide asparges, ravioli og grillet hummer. 

Blandt de større retter finder man lige nu glaseret pighvar, krogmodnet okse og vagtel, og menuen ændrer sig løbende med årstiderne.

De smukke omgivelser afspejler sig også i indretningen af de to n ye steder på 10. og 11. etager af Nicolinehus. Pressefoto: Lars Larsen Group

En Gandalf og en Willy Wonka

Som overbo har Restaurant Tiende fået Den Fede Drue, en vin- og cocktailbar som også åbner 5. april. Her kan gæsterne nyde vin fra det omfangsrige vinkort med hele 2.700 forskellige vine, eller en drink fra cocktailkortet ’The Characters’, som bl.a. rummer en ’Gandalf’, en ’Patrick Bateman’ og en ’Willy Wonka’. 

Den Fede Drue er indrettet i en intim og hjemlig stemning inddelt i mindre afdelinger som små ”stuer” og barer.

»Restaurant Tiende og Den Fede Drue fungerer uafhængigt af hinanden, så man kan sagtens komme ind fra gaden til et glas i vinbaren uden at besøge restauranten, ligesom man som gæst på Tiende kan starte eller slutte sin aften med et besøg på Den Fede Drue,« fortæller Ebbe Langhoff Gøgsig.

Fælles for de to nye steder er de enestående rammer, med blandt andet fire store terrasser på 10. og 11. etage, der giver en helt unik udsigt til lav sol over Aarhus. 

Netop den omkringliggende natur med Aarhus-bugten er afspejlet i indretningen.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.