Synger digte om corona

Ni aarhusianere fra forskellige steder i livet og forskellige steder i byen har i løbet af efteråret arbejdet med at skrive digte om den særlige tid, vi lever i. 

Artiklens øverste billede

Nu kan du opleve den prisvindende sangskriver fra Moi Caprice og The Mountains, Michael Møller, fremføre aarhusianernes Covid-19 digte ved en koncert.

Der var mange ansøgere om buddet, da ni aarhusianere i efteråret 2020 blev udvalgt til at skrive et digt om livet i en Corona-tid. De ni udvalgte deltagere, den yngste 19 år gammel, den ældste 71, har fulgt et workshopforløb på Dokk1 og blandt andet fået undervisning af forfatter og sangskriver Stine Pilgaard.

Sidst på året blev digtene videregivet til sanger og sangskriver, Michael Møller, der i samarbejde med arrangør og komponist Søren Møller har arbejdet med at sætte musik til teksterne.

Den 11. juni kl. 19.30 under LiteratureXchange fremfører Michael Møller de nye sange i samarbejde med dirigent Birgitte Næslund Madsen og det aarhusianske pigekor EVE Choir på Godsbanen.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen