Vi skal være sammen om musikken i Aarhus i 2022

Når Music City Aarhus får musikken til at flyde i byens gader næste år er det under temaet: Let's Come Together

Artiklens øverste billede
Det mangfoldige musikliv i Aarhus skal udfolde sig til fulde i 2022 ifølge Music City Aarhus' plan. Foto: Mads Christensen

»Danmark er åbnet op, mundbindene er smidt og tonerne strømmer atter ud fra de aarhusianske koncert- og spillesteder. Musikelskerne kan endelig begynde at samles om musikken igen, og det skal musikbyåret i 2022 hylde.«

Det skriver Music City Aarhus i en pressemeddelelse.

»Let’s Come Together rammer lige ned i de følelser, de fleste af os står med efter mere end et år med corona. Vi glæder os helt enormt til at være sammen om livemusikken. Til at stå side om side med byens dygtige musikaktører og skabe nogle fede oplevelser for alle, der hungrer efter livemusik og fællesskab,« siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

At det netop er fællesskabet om musikken, som danner klangbund for musikbyåret, er der altså en indlysende grund til. Det forklarer Jesper Mardahl, sekretariatsleder ved Music City Aarhus 2022:

Han mener, at det er vigtigt, at musikbyårets tema både favner den aktuelle situation i musiklivet og rammer noget hos borgerne. Og der er vist ikke noget mere aktuelt og væsentligt end fællesskabet, der nu åbner op med muligheden for at opleve livemusik sammen.

Mødes på tværs

Ud over at være en invitation til publikum, tematiserer Let’s Come Together et af kendetegnene ved den aarhusianske musikscene, nemlig samarbejdsvilje.

»Aarhus har et mangfoldigt musikliv med en stærk tradition for at samarbejde. Musikbyåret bliver en anledning til at mødes på tværs af institutioner, organisationer, lokationer og erhverv og skabe nye, bæredygtige partnerskaber,« siger Gunnar Madsen, leder af Spot Festival og medlem af styregruppen for Music City Aarhus 2022.

Let’s Come Together rammer lige ned i de følelser, de fleste af os står med efter mere end et år med corona. Vi glæder os helt enormt til at være sammen om livemusikken.

Jeppe Uggerhøj, Musikhusets kunstneriske chef

Camilla Aneto Olesen, projektmedarbejder ved Det Turkise Telt og medlem af styregruppen for Music City Aarhus 2022, er enig:

»Music City Aarhus 2022 giver os en mulighed for, at vi sammen kan skabe en inkluderende fortælling om den farverige musikalske scene, der præger Aarhus. Det handler om at tage del i fortællingen og om at mærke fællesskabet,« siger Camilla Aneto Olesen.

Samler musikmiljøet

I dag står hele Aarhus’ musikmiljø samlet om at skabe et musikbyår, der sætter aftryk i både musikliv og hos borgere. Det kan mærkes, når man spørger ind til de aarhusianske musikaktørers forventninger.

året er dedikeret til at genstarte musiklivet, bygge bro mellem kultur- og erhvervsliv og samle byens borgere om musikken.

tahmasbi

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen