I Think You're Awesome gæster Atlas

Med deres forfriskende og udogmatiske blanding af jazz, indie, country, afro og pop har bandet gennem deres mere end 10 år lange levetid spillet udsolgte koncerter i hele Danmark. 11. juli vender bandet tilbage til Atlas i Aarhus.

Artiklens øverste billede

I Think You’re Awesome er nysgerrig og grænseløs musik fyldt med gode vibes. Energiske og indbydende liveshows med masser af virtuositet og en unik bandlyd.

11. juli klokken 20 (dørene åbner klokken 19) gæster bandet Atlas med en særlig koncert, der er arrangeret i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra, og hvor bandet får selskab af de tre blæsere Kati Brien, Jakob Sørensen og Cesar Joaniquet.

I Think You´re Awesome har været nomineret til DMA Jazz flere gange, er blevet spillet mere end 1500 gange på DR P8 Jazz, haft mere end 800.000 streams på Spotify og modtaget Jazznytprisen på baggrund af udgivelserne ’Books’ og ’Books Live’.

I 2020, som opfølgning på deres 10-års jubilæum i 2019, udgav de intet mindre end tre nye udgivelser, der viste forskellige samarbejder fra den klassiske strygerkvartet Taïga over sanger/sangskriver Thomas Madsen til bigbandet Aarhus Jazz Orchestra.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen