Benjamin Hav live på Train

Sanger og musiker Benjamin Hav og Familien melder klar til to x koncert på Train 29. og 30. oktober.

Artiklens øverste billede
Benjamin Hav lægger vejen forbi Train 30. oktober sammen med sit band - "Familien". PR Foto

Benjamin Hav & Familien melder klar med ekstrakoncert på Train. Således spiller han og bandet både 29. og 30. oktober på det aarhusianske spillested.

Benjamin Havs ambitiøse liveshow rykker ud for første gang. Efter tre album, flere store hits og med et stort liveorkester bag sig, melder Benjamin Hav klar til at levere et show af en anden verden dette efterår.

»Jeg har nu udgivet tre fantastiske albums. Der er så meget, jeg har villet vise. Så meget kærlighed jeg har villet formidle gennem mit band. Danmarks bedste musikere er med mig. De har nu stået opmagasineret i et øvelokale i snart tre år. Nu støver vi hinanden af og melder klar! Nu tror vi på det,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Adele og Kanye

Benjamin Hav forlod i 2019 sin ven i Benal og udgav i 2020 to soloalbums. I starten af 2021 udkom det tredje. Med tre albums i bagagen og masser hits drager han afsted på sin debut tour sammen med et band, man nok kan betegne som musikkens elite. Med sig har han Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkjær, Troels Mørkeborg og Torben Jensen. Sammen vil de lave den vildeste liveoplevelse længe set. Den dygtige rapper har sjældent glædet sig så meget og siger, at den energi han lægger i sit liveshow, bliver på et helt nyt niveau:

Man kan næsten sige, at jeg rummer både Adele og Kanye, og nu bliver jeg selv helt pinlig, for det er selvfølgelig ekstremt klamt at referere til de største derude

Benjamin Hav, musiker

»Jeg opererer I et spændfelt, der rækker fra renfærdig sindighed til brassband-konfetti. Man kan næsten sige, at jeg rummer både Adele og Kanye, og nu bliver jeg selv helt pinlig, for det er selvfølgelig ekstremt klamt at referere til de største derude,« siger Benjamin Hav.

Begge koncerter på Train starter klokken 21. Dørene åbner klokken 20. Se mere og find billetter på train.dk

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen