Cheff Records fejrer 10 år med kæmpe brag i Aarhus

Aarhus Congress Center er rammen om Cheff Records jubilæumskoncert 16. oktober.

Artiklens øverste billede

Kidd, TopGunn, Klumben og Eloq er tilbage, hvor det hele startede. Singlen, ’Sender Mig Til Månen’, er et startskud til fejringen af de ti år, der nu er gået, siden Cheff ændrede dansk rap for altid. Lørdag 16. oktober fejres jubilæet med en kæmpe koncert i Aarhus Congress Center, fortæller Train i en pressemeddelelse.

For de fleste er det nok let at huske, da Kidd, TopGunn, Klumben og Eloq pludselig kom ridende ind på den danske musikscene på en tsunami af medvind så stor, at Cheff Records på rekordtid kunne lægge soundtracket til en hel ungdomsgeneration. Med en blanding af enormt talent, god forretningssans og en bekymringsfri fremtoning udviskede de datidens genredefinitioner og gjorde et hyggeprojekt til populærkultur i et omfang, som dansk rap aldrig tidligere havde formået.

Milepæl

Set indefra var det hele bare noget, der skete. En hurtig overgang fra at sidde og indspille på et drengeværelse til at spille legendariske koncerter til Distortion og i Store Vega, på Train og have sine sange på repeat til alle fester i landet. Der var ingen planer eller strategiske overvejelser bag succesen, så der skulle gå nogle år og en podcast, før det rigtig gik op for dem, at dét, de havde skabt, var en milepæl i dansk musik.

Det var svært at tage det hele ind, fordi alt skete i et voldsomt tempo, og vi voksede op i oplevelserne.

Kidd

»Det var svært at tage det hele ind, fordi alt skete i et voldsomt tempo, og vi voksede op i oplevelserne. Det var egentlig først, da vi lavede ”Den nye stil”-podcasten, og vi efterfølgende hørte vores egen historie igennem, serveret og tilrettelagt af DR-holdet, at det ramte os. Det var jo ikke planlagt, det vi havde gang i – men hold kæft, hvor var det egentlig sygt,« siger Kidd.

Helt uden hensigt ruskede den ukendte gruppe af originale lyddrenge godt op i normerne på den danske musikscene og overtog den, og i anledningen af efterrefleksion og deres tiårs jubilæum er de gået sammen for at fejre, at det skete.

Jubilæumskoncerten er arrangeret af Train i samarbejde med Aarhus Volume.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen