Den elektroniske drage vender tilbage

Svenske Little Dragon på Voxhall 2. november.

Artiklens øverste billede

Svenske Little Dragon, der kreerer catchy elektronisk pop med frontkvinde Yukimi Naganos meget udtryksfulde vokal på toppen, vender 2. november tilbage til VoxHall i Aarhus.

Little Dragon blev dannet i Göteborg i 1996 af Yukimi Nagano (vokal), Fredrik Wallin (keys, bas) og Erik Bodin (trommer), der sammen med Håkan Wirenstrand (keys) stadig udgør bandet den dag i dag. Bandet albumdebuterede med en selvbetitlet sag i 2007, men det store gennembrud kom med udgivelsen af treeren ”Ritual Union” (2011), der landede på mangen en liste over dét års bedste plader. Også ”Nabuma Rubberband” (2014) høstede flotte anmeldelser og blev sågar nomineret til en Grammy.

Siden er udkommet yderligere to album, hvoraf ”New Me, Same Us” (2020) er det seneste. Little Dragon, der medvirkede på Gorillaz-albummet ”Plastic Beach” (2010), har over årene turneret vidt og bredt og også på dén måde fastholdt og udbygget fanskaren.

Dørene åbner kl. 19.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen