Big Thief giver koncert på Voxhall i Aarhus

Det amerikanske indierock-band Big Thief spiller næste år på Voxhall i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Big Thief gier koncert på Voxhall i Aarhus. Pressefoto.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Som med så mange andre arrangementer måtte Big Thief i coronapandemiens spæde begyndelse tilbage i marts 2020 aflyse bandets planlagte koncert på Voxhall i Aarhus.

Nu får Big Thief omsider lov til at få revanche, når det amerikanske indierock-band til februar næste år giver koncert Voxhall.

Big Thief var på toppen og overalt, da deres turnéplan blev afbrudt. I 2019 udgav gruppen hele to albummer, “Two Hands” og “U.F.O.F.”, som begge høstede femstjernede anmeldelser i både Gaffa og Soundvenue. Også Politiken var begejstret og kaldte bandet for »et af tidens bedste«.

Både Adrianne Lenker og guitaristen Buck Meek har imidlertid fundet tiden til at udgive soloplader. Buck Meek udgav i starten af 2021 “Two Saviors”, mens Adrianne Lenker året forinden udgav “Songs”. Gaffa kvitterede med seks stjerner og følgende beskrivelse:

»Hendes kreative produktivitet – både som soloartist og som en del af Big Thief – er så utrolig beundringsværdig. Hendes talent er ubestrideligt, hvilket stadfæstes gang på gang – udgivelse for udgivelse. Songs er blot det seneste masterpiece fra Lenker, som er en af vor tids største musikere.«

Ifølge Gaffa arbejder Big Thief i øjeblikket på et dobbeltalbum, som bandet forventer at udsende i begyndelsen af det nye år.

Det er 14. februar klokken 20 næste år, at Big Thief giver koncert på Voxhall i Aarhus, og billetsalget er allerede i gang.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen