Barndomsvenner med Efterklang i Musikhuset

Turné bringer 17. november de tre barndomsvenner i bandet Efterklang til Aarhus.

Artiklens øverste billede
Barndomsvennerne Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg udgør bandet Efterklang, som 17. november kan opleves i Musikhuset Aarhus. PR Foto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Uanset om der er tale om deres tidlige elektroniske post-rock (‘Tripper’ 2004) eller deres senere field recording ekspedition i en spøgelsesby på Svalbard (‘Piramida’ 2012) så udviser de danske eventyrlystne pop-eksperimentalister Efterklang inspirerende entusiasme med hvert eneste nyt foretagende, de kaster sig ud i.

I 2019 udgav de deres 5. album ‘Altid Sammen’, som tog dem på en lang europæisk turné med udsolgte koncerter i f.eks Hamburgs Elbphilharmonie, Koncerthuset i København og Londons Barbican Concert Hall, inden pandemien lukkede alt ned i marts 2020.

Efterklang udgav i oktober i år deres nye album ”Windflowers” og tog stort set samtidig hul på en lang europæisk turné, der strækker sig helt ind i marts 2022, og som 17. november kl. 20 bringer Efterklang til Musikhuset Aarhus.

Barndomsvenner

Bandet, der består af de tre barndomsvenner Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg, dyrker en for evigt nysgerrig tilgang til deres musiske udtryk og band-identitet. Sideløbende med deres mange albums og projekter har Efterklang udviklet sig til et særligt stærkt og medrivende liveband. Deres koncerter er smukke og gribende, men også rå, energiske og bygget op omkring et stærkt fællesskab mellem publikum og band.

Det er ikke nok for Efterklang at spille for et publikum – de ønsker at spille med og inddrage publikum med ambitionen om at skabe en ægte samhørighedsfølelse og ophæve afstanden mellem artist og modtager. Dette gør sig især gældende ved deres koncerter, men kommer også til udtryk via deres populære sokkeklub (Efterklang’s Sock Society) og eksempelvis ved deres to dokumentar/musikfilm ‘An Island’ (Vincent Moon, 2011) og ‘The Ghost of Piramida’ (Andreas Koefoed, 2012), som fik premiere ved mere end 2000 fremvisninger afholdt af fans verden over.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen