Mø-trommeslager på egne ben

Rasmus Littauer og School of X gæster Atlas.

Artiklens øverste billede

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Da School of X’ turné blev aflyst efter udgivelsen af debutalbummet “Armlock” i 2020, brugte manden bag projektet, Rasmus Littauer, tiden på at skabe sit andet album “Dancing Through the Void”.

Det skete i en pause fra hans ellers meget travle turné-liv med Mø, som han har været trommeslager for siden 2013.

Tidligt i 2020 så fremtiden lys ud for Rasmus Littauer, manden bag School of X. Den første single fra albummet “Armlock” var ude, han havde lige spillet sin første headlinerturné, og han var klar til at hoppe ombord på et fly for at spille koncerter i London og i USA til SXSW.

Du kender allerede resten af historien: School of X’s debutalbum “Armlock” udkom, mens Littauer var tvunget til at blive hjemme. Men i stedet for at hænge med hovedet tog Rasmus Littauer, der har for vane at isolere sig selv, når han arbejder på sin musik, hjem til sit barndomshjem i Hjortshøj uden for Aarhus.

Nyt materiale

Efter seks uger alene og kort efter udgivelsen af debutalbummet tog Rasmus Littauer tilbage til København med kompositionerne til otte sange til sit andet album “Dancing Through the Void” under armen. Her brugte han resten af året på at finpudse og mikse.

Første single fra “Dancing Through the Void” var “Away”; en sang om blive afklaret med tabt kærlighed efter et forhold, forklarer Littauer i en pressemeddelelse.

»For mig er det en smuk kærlighedssang med et meget melankolsk twist. På én måde beskriver den den kærlighed, der var, og på den anden side, den kærlighed, der er forsvundet, og hvor svært det er at savne dén, der plejede at være din bedste ven..«

Rasmus Littauer har slået sit navn fast i løbet af det sidste årti som trommeslager for MØ. Siden “Faded. Dream.”, hans debut-EP fra 2017 under kunstnernavnet School of X, har han slået bølger på den danske musikscene og skabt interesse fra udlandet.

19. november gæster School of X Atlas på Vester Allé i Aarhus. . Dørene åbner klokken 20.

Entré.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen