Mads Bærentzen og Kamp nomineret til Danish Music Award Jazz

Nanna Kamp/Mads Bærentzen Duo er blevet nomineret i kategorien Årets Vokaljazzudgivelse for deres nye album: “Kindness in your eyes”.

Artiklens øverste billede
Nanna Kamp/Mads Bærentzen Duo udgav “Kindness in your eyes” i februar. Albummet vil muligvis indbringe dem en Danish Music Award Jazz. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Nanna Kamp/Mads Bærentzen Duo har netop afsluttet en række koncerter på byens lokalcentre, men aarhusianerne får chancen for at høre de to og deres musik i Hjortshøj Kirke, søndag 14. november kl. 15.00.

Spændinge om Danish Music Award Jazz udløses mandag 6. december på Bremen Teater.

Deres album “Kindness in your eyes” udkom i februar 2021 og blev efterfølgende overordentlig godt modtaget af publikum. Bærentzen har skrevet 12 sange, der har fået tekst af forfatter Helle Hansen.

Stilen er et lyrisk, nordisk, enkelt improviseret univers med vedkommende tekster fremført i eminent samspil de to musikere imellem.

Tidligere har aarhusianske Svaneborg Kardyb vundet Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist i 2019, og Nikola Bankov blev Årets Navn i 2020.

Masser af erfaring

Sangerinden Nanna Kamp har i en årrække været en af de bærende kræfter i det prisbelønnede Århus Pigekor under ledelse af Helle Høyer. Med sin eminente, lyriske og teknisk velfunderede frasering og rene klang, er Nanna et lysende musikalsk talent, man helt sikkert vil komme til at høre meget mere til de kommende år.

Pianisten Mads Bærentzen har i en længere årrække optrådt i både ind- og udland, såvel med egne projekter og som sideman i en række sammenhænge, bla. med de amerikanske sangere Dianne Reeves og Kurt Elling.

Han har desuden udgivet en række albums i eget navn, bla. to med fortolkninger af danske salmer “Se, nu stiger solen” og “Natten er så stille”.

Desuden har han siden 2001 været fast medlem af Aarhus Jazz Orchestra (tidl. Klüvers Big Band) samt stået i spidsen for sin egen trio, Mads Bærentzen Trio samt en række andre projekter, bla. med sangerne Marie Carmen Koppel, Sienna Dahlen (CAN), Vivian Sessoms (US) og saxofonisten Tim Ries (US). Se endvidere www.madsbaerentzen.dk

14. november i Hjortshøj bliver der mulighed for at høre nogle sange fra udgivelsen krydret med et par danske salmer og sange, bla. med fokus på komponisten Carl Nielsen, som duoen har nyfortolket.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen