Persiske rytmer møder jazz og klassisk musik i kirken

Camilla Dayyani mikser de store persiske digtere, Hafez, Rumi og Khayyam med danske klassikere som Piet Hein og Karen Blixen. Det fornemme selskab tilsættes iranske instrumenter, en strygerkvartet og hendes jazzband i en ny koncert i Gellerup.

Artiklens øverste billede
10 musikere vil få koncerten med mange musikalske kulturer til at flyde harmonisk i Gellerup Kirke. Camilla Dayyani mener, at den er for alle, for hun elsker en god melodi, alle kan forstå. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Camilla Dayyani bruger sin iranske rødder, 25 års erfaring fra den danske jazzscene i et nyt værk. Det er blevet til ved koncentreret arbejde i en lejlighed i Tehran sidste år, hvor hun ved hjælp af at legat fra Statens Kunstfond boede en måned.

I gaderne dunkede de persiske rytmer, og de strømmede ud på hendes nodepapir i en skøn blanding med strygearrangementer, jazzens tonesprog og et nordisk klangunivers. Det er blevet til ti numre, som hun kalder ”Mine Miniaturer”. De er en form for integration på et højere plan og spilles ved en koncert i Gellerup Kirke 21. november.

»Jeg er vokset op i Danmark med salmesang og højskolesangbogen. Siden har rock, soul og jazz fyldt meget i mit liv. Og først de seneste fem-seks år har mine persiske rødder fyldt mere og mere musikalt. Der er mange forskellige musikkulturer involveret i mit nye projekt,« siger Camilla Dayyani.

Iransk pop fra 1960

Hun møder Århus Onsdag på en lille kaffebar i byen ikke ret langt fra Voxhall, som hun skal til et møde på lige om lidt. Den travle musiker har flyttet dagens morgenmøde for at kunne nå en kop kaffe med avisens reporter.

Vi taler om, hvordan hun i mange år har sunget og komponeret massevis af jazz, som hun har spillet på kryds og tværs i det danske jazzmiljø. Og hvordan et tilbud om at være med i et iransk popband har sendt sangerinden i en ny retning.

I 2015 begyndte hun at synge iransk pop fra 1960’erne og 70’erne.

»Det var sjovt. Det var første gang, jeg skulle synge på farsi. Heldigvis kunne jeg lytte det af fra plader, og så vænnede jeg mig til det. Indtil da tænkte jeg, at jeg ikke kunne finde ud af at synge på iransk, fordi jeg ikke kender deres teknikker og måder at bruge stemmen på. Men nu har jeg min egen version,« forklarer Camilla Dayyani.

Hun er datter af en vestjysk mor og en storby-iransk far. Sangeren voksede op i Esbjerg, og som ni-årig boede hun et år i Iran, hvor hun lærte at tale flydende farsi. Det er gået så smertefrit, at hun ikke kan huske, hvordan det er at være uden det sprog.

Jeg er vokset op i Danmark med salmesang og højskolesangbogen. Siden har rock, soul og jazz fyldt meget i mit liv. Og først de seneste fem-seks år har mine persiske rødder fyldt mere og mere musikalt. Der er mange forskellige musikkulturer involveret i mit nye projekt.

Camilla Dayyani, sanger og komponist

Boede et år i Iran

»Jeg gik i skole med diplomatbørn, der også var vokset op i andre lande, så vi var alle nybegyndere. Jeg kan huske at lærerene stod og pegede på en slange og lærte mig ordet for det på farsi, men jeg tror, at det kom hurtigt og nemt til mig, for jeg husker ikke, at jeg har manglet ord,« siger hun og bliver fjern i blikket, mens hun sender tankerne 37 år tilbage i tiden.

Hun vender hurtigt tilbage til nutiden i Aarhus, og fortæller, at her gik hun i gymnasiet og begyndte at læse på Det Jyske Konservatorie. Hendes violinist-mand, Tue Lautrup, fik job i DRs Symfoniorkester, så parret rykkede til København.

Camilla Dayyanis tæppehandler-far har ofte sunget og reciteret digte for hende, når de kørte i bil. Derhjemme spillede han klassisk persisk musik for hende og satte fuld knald på de store digtere fra morgenstunden. Pressefoto

Først Dan Turell og Strunge

Camilla Dayyani fik to børn, gjorde sin uddannelse færdig på Det Rytmiske Konservatorie, udgav tre jazz-album, og flyttede 12 år senere tilbage til Smilets By. Hendes mand havde nemlig fået et nyt job. Denne gang i Aarhus Symfoniorkester, hvor han spiller solo-violin.

»Vi flyttede i en lejlighed i Mejlgade, hvor der ikke var plads til mit flygel. Så det har stået i B-Huset på Institut for (X) og siden på Sydhavnen tæt på Lydenskab. For nylig har jeg endelig fået det hjem igen, fordi vi er flyttet i et hus. Nu er ringen sluttet,« siger Camilla Dayyani og slår en høj latter op ved tanken om den til tider impulsive og måske omvendte planlægning.

Musikeren er gået fra projekt til projekt og har blandt andet været drevet af stærke og lyriske tekster, som har inspireret hende til at komponere musik til dem.

Hun har blandt andet lavet et H.C. Andersen-projekt sammen med den københavnske jazzsaxofonist og komponist, Emil Hess. Siden kastede hun sig over tekster fra Michael Strunge, Dan Turell og Pia Tafdrup. Hen ad vejen begyndte de store persiske digtere at banke på døren til hendes musikalske værksted.

»Min tæppehandler-far har ofte sunget og reciteret digte for mig, når vi kørte i bil. Derhjemme spillede han klassisk persisk musik for mig og satte fuld knald på de store digtere fra morgenstunden. Jeg var fascineret af lyden og stødte på en oversættelse af dem til dansk i 2014. Da begyndte jeg at skrive musik til det,« fortæller Camilla Dayyani.

»Jeg følte at teksterne var en gave, for med dem var halvdelen af nummeret allerede lavet.«

Det var sjovt. Det var første gang, jeg skulle synge på farsi. Heldigvis kunne jeg lytte det af fra plader, og så vænnede jeg mig til det. Indtil da tænkte jeg, at jeg ikke kunne finde ud af at synge på iransk, fordi jeg ikke kender deres teknikker og måder at bruge stemmen på. Men nu har jeg min egen version.

Camilla Dayyani, sanger og komponist

Et musisk tæppefletteri

På samme måde som musikgenrerne fletter sammen i hendes nye projekt, snor hendes musikalske netværk sig også ud og ind af hendes arbejde på tværs af tid, roller og opgaver.

Dayyani Group består for eksempel af hendes lærer fra tiden på konservatoriet, Frederik Lundin. Han spillede første gang sammen med Camilla Dayyani ved hendes afgangskoncert på studiet og gør det stadig i dag.

Pianisten i Dayyani Group er polske Artur Tuznik, som hun mødte på en jazzfestival på Samsø, hvor hun havde brug for en på klaver, og det blev ham.

»Han er bare så dygtig, og det gik så godt, at vi på stedet blev tilbudt en koncert i Tyskland af en tysk booker, der var til stede,« husker hun.

Ved et helt andet tilfælde er hun kommet igen kommet i kontakt med noget tysk. Denne gang i form af Grænseforeningen, der gerne vil støtte hendes nye og flerkulturelle miniature-koncert, fordi foreningen ser en parallel til sit eget arbejde med at få den tyske og den danske kultur til at fungere sammen.

»Grænseforeningen har i de seneste 100 år arbejdet for, man kan være både tysk og dansk. Det kan jeg sagtens genkende, for jeg er jo både iraner og dansker. Og når det går op i højere enhed, lyder det utrolig smukt,« smiler Camilla Dayyani.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen