Legendariske Aarhus-musikere åbner Tivolis nye scene

Tivoli Frihedens nye udendørs scene har kostet 10 års arbejde og 75 millioner kroner. Nu skal den endelig indvies fredag 6. maj med en helt ekstraordinær stor version af en fed fredag, og til det det har parken hyret Tina Dickow og hendes særligt inviterede gæster.

»Det bliver da helt fantastisk! Følelsesladet, tror jeg. Det er jo en meget særlig koncert, hvor hele Aarhus skal opleve den nye store Tivoli-scene for første gang, og jeg er meget beæret over, at jeg får lov til at åbne scenen og bestemme, hvordan aftenen skal se ud,« siger Tina Dickow, som Århus Onsdag har fanget i lufthavnen på vej hjem til Island efter en koncert i København.

»Det er ret vildt, at min første kæmpestore koncert i flere år er lige præcis i Aarhus og med gæster - det er en stor opgave, men jeg glæder mig, og jeg tror, det bliver et brag,« fortsætter aarhusianske Tina Dickow, der har valgt aftenens gæster med stor omhu.

Sangerinden har både noget nyt, noget gammelt og noget flabet med til publikum, der kan komme en trip down memory lane og også opleve det næste nye, for hendes gæster er alt fra en ung upcoming til nogle af byens allerældste og allerstørste stjerner.

»Jeg har Steffen Brandt med, for det ville føles helt forkert at spille sådan en koncert i Aarhus uden ham. Og så har jeg inviteret Lis Sørensen, som jeg aldrig har sunget med før. Det glæder jeg mig virkelig til. Kjartan Arngrim, der er med på den nye plade, er selvfølgelig også inviteret, og så kommer Pauline, der er et nyt aarhusiansk navn,« siger Tina Dickow.

Hun tror, at mange sikkert kender Pauline Aggerholms sang ”Ny og næ” fra radioen, men måske ikke har fået sat navn og ansigt på hende endnu, og derfor er Tina Dickow glad for at kunne præsentere hende for et stort Aarhus-publikum.

Kjartan Arngrim, som i øvrigt er vokset op i Aarhus, er forsangeren i Folkeklubben og har før optrådt sammen med Tina Dickow. Hun er vild med hans flabede måde at levere ærlige fortællinger på.

Samarbejdet med Steffen Brandt strækker sig tilbage til dengang han i 2001, hvor han hørte Tina Dickows synge ”Alt hvad hun ville var at danse” og straks tog kontakt.

Hele tre nyheder

»Jeg har lige netop fået et billede af den nye scene, som vi skal stå på som de allerførste. Den ser virkelig flot og kæmpestor ud. Jeg håber, og regner med, at det bliver et fedt sted at komme til koncert, og at det vil blive en scene, der virkelig bliver brugt og besøgt,« siger sangeringen.

Hun har intet mindre mindre end et musikalsk kinder-æg med til Frihedens gæster. Hele tre ting er spritnye: Udover scenen og musikersammensætningen er også hendes musik ny. I begyndelsen af april udkom albummet ”Små bitte ryk”, og nu får aarhusianerne som nogle af de første mulighed for at høre numrene live i Tivolis park.

Hendes sange er for første gang med danske tekster, og Tina Dickow føler, at det er som at have smidt sin skudsikre vest. Og at hun skal stå uden den på scenen.

»Der har sneget sig en ny skrøbelighed ind i mit liv som sådan. Efter det, vi har været igennem de sidste par år. Den kommer jeg ikke til at lægge fra mig igen, tror jeg. Det er bare en erkendelse af, at vi er mere skrøbelige, end vi gik og troede. Vi kan ikke styre alting. Vi kan ikke tage vores frihed og vores vante rammer for givet,« siger hun.

Det har taget hende 19 år og ni albums at komme til, at hun skulle synge på dansk. Den verdensomspændende pandemi og isolationen på Island, skød det i gang.

»Jeg havde brug for at føle mig tættere forbundet til Danmark, efter at have været afskåret alt for længe, og der var sangskrivningen en rigtig god måde. Det føles fantastisk. Nu i hvert fald - men det var da svært undervejs. Det var også en mærkelig tid, så det kunne nok ikke være anderledes,« siger Tina Dickow.

Hun synes egentlig ikke, at det danske sprog var så svært at arbejde med. Det føltes relevant, personligt og skarpt, fordi det er mere afgrænset. Men det føltes også meget anderledes at skrive til så lille et publikum, som Tina Dickow kender så godt. Det blev en mindre samtale, end når man skriver til hvemsomhelst ude i verden, der gider lytte.

En skudsikker koncert

Nogle vil mene, at corona er forsvundet lige så pludseligt, som det kom, og at livet går videre. Det er den danske sangerinde enig i, og hun glæder sig over det. Men hun har det stadig sådan, at der er en heling i gang, som hun siger. Et chok, der stadig sidder der. Det har givet hende en bevidsthed om, at hun har lært noget, som hun skal med videre. Hun vil ikke have lige så travlt. Hun vil prioritere anderledes.

Alligevel er hun klar til at slippe sig løs på denne festlige fredag, hvor der er åbent op til himlen og mange gæster. Det skal der også være plads til, så hun lover at give den gas.

»For når man står foran 17.000 mennesker, kan man ikke stå og være alt for sårbar. Sådan en aften hopper jeg da i vesten, så vi kan levere en skudsikker koncert for publikum. Og så har vi nogle af de nye sange med, som handler om den sårbarhed, og det er nogle af dem, jeg tror, der kommer til at virke stærkt i Friheden,« siger Tina Dickow.

Sang skrevet af fans

Netop stærke sange og gode melodier er hendes særkende og det, hun er blevet rost for gennem tiden. Overflødigt blændværk er skåret væk, og hun går lige til kernen.

På det nye album har Tina Dickow involveret sine fans. Hun spurgte dem på de sociale medier, hvad den næste sang skulle hedde, og da det blev ”Hjertestorm” spurgte hun, hvad den skulle indeholde.

»Det var virkelig fantastisk og meget, meget rørende. Folk var så engagerede og delte virkelig mange tanker og følelser, som gav en klar fornemmelse af, hvad sangen skulle handle om,« siger hun.

De overvældende mange gode ideer og den store inspirationen har givet musikeren mod på mere af den slags og på at bruge metoden igen.

»Jeg har altid været meget inspireret af følelsen af at skrive ind i et fællesskab. Jeg skriver for at række ud efter lyttere, der jo gerne skal kunne relatere til sangene. Derfor føles det meget meningsfuldt at have dem med fra starten. Faktisk har jeg overvejet at lave et helt album på den måde. Også for at arbejdet med sangene ikke skal være den ensomme process, det tit er,« siger Tina Dickow, som synes, det vil være smukt med et album, hvor alle sangene har tråde ud til alle mulige, der har budt ind.

Festivalerne er sværest

Hen over sommeren har Tina Dickow en række koncerter planlagt. Derefter vender hun tilbage til sin fødeby i oktober og november for at spille på henholdsvis Voxhall for 700 mennesker og i Musikhuset for 1500.

Hun holder både af de helt intime scener med kun hende og guitaren og så alt derfra til de store udendørs steder, hvor guitarpedalerne trædes i bund, og orkesteret er fuldt besat.

»Jeg har altid synes, det var sjovt og nydt, at det var muligt. Fra de helt intime koncerter til de store og mere højtidelige i koncertsale, hvor folk sidder og er stille, og vi virkelig kan dykke ned i samspillet og detaljerne. Og så er der festivalerne, hvor vi kan give den mere gas, hvor jeg har fuldt band med, og vi fokuserer på at spille hits og lave lækker stemning under åben himmel,« forklarer Tina Dickow og uddyber det straks:

»Festivalerne er klart de sværeste, men når det går op i en højere enhed, så er det virkelig stort. Så mange mennesker sammen, sommer, fadøl og fællessang.«

Går gerne enegang

Det kan godt være, at Tina Dickow er blevet mere sårbar og følsom, men også mere levende og absolut ikke kedelig. Lige nu går moderen til tre og overvejer, om hun skal takke ja til en stor turné i Tyskland og børste sin identitet som international artist af.

Hun har skiftet bleer backstage og samtidig styret sin karriere målbevidst ved blandt meget andet at stifte sit eget pladeselskab som 22-årig, for så var hun ikke nødsaget til at indgå en masse kompromisser. Men selvom hun er chef i egen forretning, vil hun ikke betegne sig selv som den fødte leder.

»Det er jeg ikke, men jeg er meget uafhængig og elsker at få ting til at ske på egen hånd uden alt for megen indblanding. Det har jeg fra min far, der drev et tømrerfirma og altid gjorde et stort nummer ud af, at han elskede at være sin egen chef, men egentlig helst ikke ville have ansatte,« siger Tina Dickow, der til gengæld elsker kolleger, koncerter og at komme hjem til Aarhus, som ingen kan tage ud af hende.