De mistede deres bedste ven og Liss mistede sin stemme

Bandet Liss var en succeshistorie i dansk musik. Fire venner midt i 20’erne med international pladekontrakt og fuld fart på karrieren.

Men sidste forår blev bandet ramt af en voldsom tragedie. Forsanger Søren Holm tog sit eget liv efter en periode, hvor han havde kæmpet med sit mentale helbred.

En måned forinden havde Liss lagt sidste hånd på det album, som for alvor skulle markere, at det aarhusianske band var tilbage på den danske musikscene. I stedet blev bandets tre tilbageværende medlemmer kastet ud i en dyb sorg af den tragedie, som knuste de drømme, de sammen havde haft for fremtiden.

Et år senere har bandet alligevel valgt at udgive debutalbummet med accept fra Søren Holms familie.

Derved blev dagen, hvor Liss udgav sit første album, også dagen, hvor bandet stoppede med at eksistere.

Finalen

Det er dér, vi møder de tre efterladte bandmedlemmer. Efter udgivelsen og midt i nervøsiteten for hvordan anmelderne tager imod den nye musik.

De sidder rundt om det bastante træbord i Vilhelm Stranges lille loftslejlighed. Tre unge, langhårede mænd. Foran dem damper nybrygget kaffe fra gamle, revnede lerkrus.

»Det er skræmmende, at det er ude nu, fordi det betyder mere for os end bare et album. Det føles som sådan en finale, hvor alle årene og hele vores historie bliver bedømt. Nu er der kun det her, og det kan ikke laves om,« siger Tobias Laust.

Der bliver stille igen. For de ved godt, hvad det skal til at handle om. At de om lidt skal fortælle om den dag, deres liv gik i stykker. Dengang de mistede deres ven, og Liss mistede sin stemme.

Det er nemlig umuligt at tale om deres nye plade uden også at fortælle historien om den sorg, der udkom sammen med musikken.

»Vi vidste godt, at pladen ville få den her historie, da vi valgte at udgive den,« siger Villads Tyrrestrup.

»Selv om man selvfølgelig nogle gange ville ønske, at det bare kunne handle om musikken for en stund, så ville det også virke forkert. Fordi Søren er så stor en del af pladen, er vi nødt til at kunne tale åbent om det. Om hvordan det er at miste sin bedste ven til selvmord.«

Drengedrømme

Fortællingen om Liss er på mange måder helt særlig og handler både om enorme opture og svære nedture.

Den starter i 2014, hvor fire gymnasiedrenge, der kendte hinanden på kryds og tværs, mødtes lidt tilfældigt i et øvelokale i Aarhus. Og allerede fra starten opstod der musikalsk magi.

Kort efter indspillede de deres første nummer i hjemmestudiet, kaldte det “Try” og lagde det ud på internettet.

Derfra gik det stærkt. Liss blev en kæmpesucces på et par måneder, og da drengene om sommeren blev studenter, ventede en koncert på Roskilde Festival og en kontrakt med et internationalt pladeselskab lige om hjørnet.

På under et år havde Liss fået det store gennembrud både i Danmark og internationalt. Og mens de stadig kun var teenagere, der udlevede deres drengedrømme, udgav de deres første ep og turnerede rundt i Europa og USA.

Trække stikket

Med den tidlige succes fulgte også et umådeligt stort forventningspres, og bandet frygtede, hvad det ville betyde, hvis de sagde nej. Hvis de ikke greb alle muligheder, der bød sig. Hvis de skuffede hinanden ved at stoppe op.

»Fordi vi var så unge, og det var så stor en drøm, var det svært at sige fra. Det var helt vildt at være i, og det var svært at mærke ens grænser,« siger Tobias Laust.

Presset blev for meget. Især for forsangeren Søren Holm, der begyndte at vise tegn på stress og virkede til at være »et meget mørkt sted«.

»Men Søren ville jo også sygt gerne alt det der,« husker Villads Tyrrestrup.

»Det var jo også hans kæmpestore drøm. Så det var også erkendelsen af ikke at kunne holde til det og være nødt til at sige fra. Det er jo vildt svært, når man selv står i det, og man egentlig er der, hvor man allerhelst vil være.«

I slutningen af 2016 blev Søren Holm indlagt med depression, og Liss blev sat på pause på ubestemt tid. Lige dér vidste de ikke, om de nogensinde skulle lave musik sammen igen.

Ny begyndelse

Da Søren Holm endelig vendte tilbage, var Liss et bedre sted. Bedre rustet. Pausen var blevet brugt til at komme ned i gear og gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

»Vi havde brug for at finde ind til, hvad bandet skulle være, og hvordan vi skulle være sammen om det. For de fleste bands sker det i starten, så vi havde også brug for den pause. Men det gjorde også, at det gik lidt i stå det hele,« fortæller Tobias Laust.

Liss begyndte stille og roligt at lave musik igen. Deres anden ep udkom i 2019 og blev fulgt op af endnu en i 2020. Corona satte i foråret en stopper for planerne om en turné, og i stedet tog Liss hjem til Søren Holms forældres gård i Vestjylland, hvor bandet kunne arbejde på deres første album.

Da albummet i foråret 2021 endelig var færdigt, tog Liss på tur sammen. For at koble fra, hygge sig og spille lidt musik. Men også for at snakke om, hvad der nu skulle ske.

»Vi var nået til et punkt i den måde vi lavede musik og var sammen, hvor det hele faldt på plads. Det føltes som om, at vi var et virkelig godt sted, og at albummet var en ny begyndelse for os,« siger Tobias Laust.

Chokket

En regnfuld dag i maj sad Vilhelm Strange igen i studiet og hentede musikfiler ned fra computeren. Dagen inden havde han skrevet med Søren Holm om, at de skulle gøre det sammen.

Men han dukkede aldrig op.

I stedet ringede Tobias Laust med en hjerteskærende besked. En besked, der skulle gentages mange gange, før den sank ind og fik hele verden til at gå i stå.

»Det er så ufatteligt, hvordan hele ens liv kan ændre sig så meget bare ved ét telefonopkald på en helt normal dag. Og man ved med det samme, at ens liv aldrig bliver som før,« siger Villads Tyrrestrup.

»Det gik først rigtigt op for mig, da jeg skulle fortælle det til andre. Der blev den følelse bekræftet igen og igen – nærmest som at få et chok, hver eneste gang man skulle sige det,« fortæller Vilhelm Strange.

Kort tid efter mødtes de alle ved en krisepsykolog, hvor flere af Søren Holms venner var samlet.

»Det var helt forfærdeligt at være i det der rum,« husker Vilhelm Strange.

»Men jeg vidste heller ikke, hvor jeg ellers skulle være. Jeg havde aldrig været i noget, der var så trist. Men samtidigt var der også så meget kærlighed til Søren i rummet. Og man ønskede sådan, at han kunne være der selv og se det.«

Sorgen og vreden

De virker rolige og fattede, mens de fortæller om den værste dag i deres liv. Som om det er en helt normal samtale rundt om køkkenbordet.

Men det har taget dem over et år at nå hertil, hvor sorgen endelig har fundet sin plads i baggrunden og nu kun en gang imellem tvinger sig op til overfladen.

»Det er svært at huske, hvordan tingene var før, fordi det fylder så meget i én. Og selv om det fylder på en anden måde nu, er det noget, man skal have med sig resten af livet,« siger Tobias Laust.

Der gik lang tid, før bandet igen kunne lytte til albummet, hvor Søren Holms stemme kunne høres overalt. Tabet var ikke kun en afsked med deres bedste ven, men også et ufrivilligt farvel til det, de havde bygget hele deres liv op om.

»Hele fundamentet for vores liv forsvandt. Det var både en virkelig stor sorg over Søren, men oveni fulgte også en kæmpestor identitetskrise,« siger Vilhelm Strange.

»Det er jo også det, der er så svært. At man føler alle de ting på samme tid. Savnet, sorgen, vreden og skylden – hvorfor vi ikke så det. De tanker kommer aldrig til at forsvinde,« siger Tobias Laust.

»Vreden var det sværeste. Den kan være svær at dele med andre,« uddyber Villads Tyrrestrup.

»Der har det været godt at have jer, fordi det nok er nemmere for jer at relatere til min vrede om, hvor meget vores liv er ændret, og til min vrede om, at Søren ikke sagde til os, hvor svært han havde det.«

Flydende i tavshed

Ved spisebordet i Vilhelm Stranges køkken gentages de samme ord utallige gange. De samme spørgsmål. Forsøgene på at finde mening.

»Hvad kunne han have tænkt på? Hvad er der sket inde i hovedet på ham? Hvorfor ringede du ikke til mig, hvis du havde det sådan? Man forsøger at finde tegnene: Var det her, du sagde til mig, at du havde brug for hjælp?« spørger Vilhelm Strange.

»Jeg tænkte i starten, at jeg skulle prøve at sætte mig ind i hans sted og i handlingen. Men det har jeg fundet ud af nu, at det kan man på ingen måde. Og der er nok heller ikke nogen grund til at prøve,« siger Villads Tyrrestrup.

Tobias Laust sidder i en hjemmestrikket vest og stirrer tomt ud i luften. På ryggen står tre ord, som har fået stor betydning for bandet:

“Fluent in silence”.

Ordene stammer fra en linje på nummeret “Boys in Movies”, hvor Søren Holms stemme synger, at han er et menneske, der taler flydende tavshed.

»Sådan kunne Søren godt være,« fortæller Tobias Laust.

»Jeg ville ønske, at vi havde haft et sprog til at snakke om de svære ting,« siger Villads Tyrrestrup.

»Vi vidste jo godt, at Søren ikke altid havde det nemt, så vi ville ønske, at vi havde været bedre til at spørge ind. Men også at han havde haft et sprog til at kunne tale med os om selvmordstanker. Så det hele måske kunne være undgået.«

Liss har valgt at tale åbent om sorg og selvmord. Det har hjulpet dem gennem den svære tid, men også til at forstå, hvor mange der har det ligesom dem.

»Det var utroligt svært i starten, og jeg havde nok heller ikke tænkt, at det var noget, vi skulle tale om,« siger Vilhelm Strange.

»Men vi har også fundet ud af, hvor vigtigt det er at være ærlige og fortælle om den historie, fordi det måske kan være med til at hjælpe andre.«

Give slip

Med albummets udgivelse tog de tre tilbageværende bandmedlemmer endeligt afsked med Liss. Det var på én og samme tid forløsende og angstprovokerende.

»Vi har levet i en boble, hvor Liss stadig var en ting, der fandtes. Nu er det et farvel til det, vi kender. Det føles også som om, at vi giver slip på Søren, og at albummet på en måde bliver et eftermæle for den tid, vi havde sammen,« siger Tobias Laust.

Releasefesten gik godt. Det blev ikke en stor fest, men i stedet en hyggelig dag »med masser af kærlighed«.

»Man kunne ofte mærke på ham, at der foregik noget indeni, men han holdt sine kort tæt.«

Den samme tavshed møder de nu, når de igen kommer til det punkt, hvor snakken går i stå. Dér, hvor svarene skulle være kommet.

De holder stadig fast i musikken og er hver for sig begyndt at spille musik med andre bands, og til sommer starter Vilhelm Strange sin uddannelse på musikkonservatoriet.

Savnet til Søren Holm fylder stadig meget, men bandet håber, at dødsfaldet en dag ikke længere vil overskygge de gode minder, de fik i det unge drengeband, der hed Liss.

»Det er svært at snakke om tiden i Liss, uden at det står i skyggen af, at Søren ikke er her mere. Men hvis man ser bort fra dét, har det været fantastisk alle de år, vi har haft med Søren, og de år ville vi ikke være foruden,« siger Vilhelm Strange.

Er du i krise eller har tanker om selvmord?

Kontakt anonymt Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Eller kontakt Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17.