Bygget af gammelt fortov og brugte spær: Byen får nyt spillested

Volume Village er byens nye natklub og spillested for den urbane musik. Og det er kun begyndelsen til et nyt område med streetart, café, lydstudier og festivaler.

Artiklens øverste billede
Volume Village afviklede Beta Festival første weekend i september og området fungerede upåklageligt. Nu er huset klar til den første indendørs koncert 12. november. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Nogle unge vilde iværksættere konstruerer en app - andre bygger et bæredygtigt spillested fra bunden. Albert Helmig og Sebastian Byrsting fra kulturforeningen, Aarhus Volume, hører til den sidste kategori.

Med deres stærke vilje, store visioner og en dedikeret gruppe frivillige er det mod alle odds lykkes dem at konstruere Volume Village. Bygningen er i to etager med en fleksibel scene og en kæmpe port, der udgør bygningens ene side, som kan åbnes helt op. Den er placeret under Ringgadebroen på Godsbanearealerne.

»Vi har bygget det hele selv. Det har været sindssygt svært, og vi har rundet mange blindgyder. Jeg ville virkelig genoverveje, om jeg skulle sige ja, hvis jeg fik opgaven i dag. Da først vi gik i jorden for et år siden, var der ingen vej tilbage, selv om jeg indimellem har været presset,« siger byggelederen og fundraiseren på Volume Village, Sebastian Byrsting.

Han fortæller om udfordringerne med et kæmpestort smil, så ingen er i tvivl om, at han er kommet godt igennem den vanvittige opgave.

Village Volume er på 263 kvadratmeter i to etager og har plads til 349 gæster indenfor. Sebastian Byrsting til venstre er daglig leder i tæt makkerskab med Albert Helmig, der er formand for Aarhus Volume, som Village er en del af. Foto: Tahmasbi

Vi har løst en opgave, vi egentlig ikke havde forudsætninger for at klare, men med vores stærke vilje og solide fællesskab er det lykkes. Vi har gennem de seks år, Aarhus Volume har eksisteret, bygget scener, festivaler, studier og kontorlokaler, men Volume Village er det største. Det er fyrtårnet.

Albert Helmig, formand for Aarhus Volume

Ny urban bydel

Sebastian Byrsting har sat sig på en bænk ved siden af spillestedet sammen med sin makker, Albert Helmig, der er formand for og initiativtager til Aarhus Volume. Det ligner stadig en byggeplads, og der er heftig aktivitet indenfor. Det hele skal stå klart 12. november, hvor den første koncert med aarhusianske Shooter Gang skal skydes ud over rampen.

»Vi har løst en opgave, vi egentlig ikke havde forudsætninger for at klare, men med vores stærke vilje og solide fællesskab er det lykkes. Vi har gennem de seks år, Aarhus Volume har eksisteret, bygget scener, festivaler, studier og kontorlokaler, men Volume Village er det største. Det er fyrtårnet,« siger en lige så glad og tilfreds Albert Helmig.

Volume-gutterne lader sig ikke stoppe. De har store visioner for Volume-landsbyen.

»Vi har mange planer for, hvordan vi kan gøre dette her til et meget attraktivt kulturområde, som folk vil rejse til Aarhus for at opleve. Spillestedet er vores hovedbygning, men allerede inden vinteren sætter ind, vil vi gerne bygge køkkenfaciliteter og en café, så vi kan lave mad ved festivalerne og få et hyggeligt sted, som folk kan hænge ud på, når de kommer forbi,« forklarer makkerparret.

Village Volume har fået tilladelse til at dekorere pillerne og undersiden af broen med streetart og at bygge musikstudier i anden og tredje sals højde. Foto: Tahmasbi

For os er det her den bedste måde at arbejde på. Vi kunne i stedet have opfundet en for app, som kunne gøre os millionærer, men nu arbejder vi som iværksættere med kultur og får den vildeste optur af det. Vi vil gerne bestemme selv. Det driver os at være selvstændige.

Sebastian Byrsting, leder af Volume Village

Streetart og studier

Den nederste del af broens piller er i dag dekoreret med streetart, og det skal der være meget mere af. Både pillerne fra top til bund og hele undersiden af broen skal udsmykkes.

»Vi har fået tilladelse til det. Streetart-kunstnere rejser hertil for at male, og det skal vi give plads til. Det bliver helt særligt,« siger Albert Helmig.

Der er mange meter op til broen. Den højde skal udnyttes - også fordi at lige der må man gerne larme, for ingen kan høre det. Hvad er mere naturligt end at bygge musikstudier i containere i anden og tredje sals højde?

25-årige Albert Helmig har mere end 10 års erfaring i at få gode idéer og føre dem ud i livet. Han faldt som 13-årig i iværksættergryden, da han som en utrolig skoletræt dreng, kom i praktik på Godsbanens Institut for (X) hos Mads Peter Laursen. Det er 12 år, et utal af musikevents og tusindvis af gæster siden.

»For os er det her den bedste måde at arbejde på. Vi kunne i stedet have opfundet en app, som kunne gøre os til millionærer, men nu arbejder vi som iværksættere med kultur og får den vildeste optur af det. Vi vil gerne bestemme selv. Det driver os at være selvstændige,« siger de stolte ledere af Volume-universet.

Sådan så området ud under Beta Festival i september, hvor en række containere fungerede som barer og madboder. Foto: Tahmasbi
Sådan så området ud under Beta Festival i september, hvor en række containere fungerede som barer og madboder. Foto: Tahmasbi

Volume Village for alle

Da arkitektskolen for et par år siden rykkede ind på Godsbanearealerne, blev byens mini-Christiania halveret. En række af de kreative kræfter og deres virksomheder rykkede til andre bydele, men Aarhus Volume rykkede kun et par hundrede meter længere ud langs jernbanesporene til Ringgadebroen.

»Dengang tænkte vi, at det her var langt ude, men nu er vi vokset sammen med det uspolerede område. Det er som en ren side, hvor vi kan placere byggeklodserne, og vi kan præge omgivelserne,« siger de to samstemmende.

De mener, at der er god genklang i, at folk skal ud under broen for at finde det urbane Volume-miljø, præcis som man skal i mange andre store byer, for den slags findes ikke i shopping-centrum.

Volume Village er nu nabo til mange unge i alt det nybyggeri, der i dag omkranser og vokser sammen med Godsbane-området. Også de studerende på arkitektskolen rimer godt på det urbane knudepunkt.

»Volume Village er en paraply platform – et kulturhus til vækstlaget. På hverdage skal man kunne komme her og arbejde med musik, fotoshoots og større ting som eksempelvis en scenografi, der kræver et stort rum. Alle skal føle sig velkomne,« fastslår Sebastian Byrsting og Albert Helmig.

De glæder sig til, at Aarhus Volume kan forlade deres lille loftskontor ved Kulturtorvet og rykke ind i deres egen by.

Et band fra Trillegården i Aarhus V, Shooter Gang, får æren af at åbne Volume Village 12. november.

Når porten i den ene side af bygningen åbnes og scenen står i den, kan der være op mod 3000 gæster på pladsen, der har Ringgadebroen som tag. Foto: Tahmasbi
Når porten i den ene side af bygningen åbnes og scenen står i den, kan der være op mod 3000 gæster på pladsen, der har Ringgadebroen som tag. Foto: Tahmasbi

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.