»Jeg blev mobbet og ønskede bare, at jeg var hvid - men et eneste sted var jeg stjerne«
Jyske JJ Paulo synger swahili og danser vild afro helt ud til bagerste række i Musikhusets Store sal, når Gaffa kårer årets hit, årets band og årets nye navn.
Joram Johan Paulo drømmer på dansk, men synger og danser sig ind i publikums hjerter på afrikansk. Drømmene handler om at blive Danmarks største performer, og hans musik handler om livsglæde.
Selv om det har været mildest talt svært at være den eneste afrikaner i skolen, og det er en lang sej kamp at blive en berømt musiker, fokuserer JJ Paulo på det, der går godt.
»Det er da helt fantastisk, at min far og hans nye danske kone bare sagde ja til at få mig til Danmark, da min mor i Tanzania ikke kunne forsørge mig. De anede ikke, at jeg eksisterede. Min danske mor var kun 26 år, og jeg blev som tre-årig deres første barn. De var slet ikke i tvivl,« siger en taknemmelig JJ Paulo i dag - 26 år efter.
Min selvtillid var den laveste i skolen, men når jeg dansede med Utamaduni, var jeg den vildeste stjerne. Jeg fik masser af roser og soloer.
Eneste afrikaner i skolen
Han er født i Tanzania og havnede i Silkeborg, hvor der ikke var andre afrikanske børn i den folkeskole, hvor han gik. Der var et enkelt asiatisk barn, men det mener han ikke tæller, for den dreng var skoleinspektørens søn.
»Jeg blev drillet så meget, at jeg måtte gå et år om i skolen. Da jeg blev teenager, ønskede jeg mig bare, at jeg var hvid. Jeg manglede simpelthen en rollemodel - nogle andre ligesom mig. I dag er jeg selv blevet en. Jeg har været tilbage på min skole og fortælle om det og kan forhåbentlig åbne døre for andre,« siger han ind imellem prøverne på dette års Gaffa Awardshow, hvor han skal optræde.
Det skal han med sine afrobeats og sin afrodans. Den har han lært i den afrikanske dansegruppe, Utamaduni, som hans forældre introducerede ham til. Han ønskede bare at danse lige så godt som sin far og kom med i børnegruppen. Der lærte han at optræde og blev god til det.
En stjerne i Ramten Skov
»Min selvtillid var den laveste i skolen, men når jeg dansede med Utamaduni, var jeg den vildeste stjerne. Jeg fik masser af roser og soloer. Som 15-årig blev jeg som den yngste til dato spurgt, om jeg ville med ud og optræde,« mindes han sin barndom.
Den tanzanianske dreng var med på jobs i store dele af Danmark, og han elsker den dag i dag at stå på en scene og er helt tryg ved det. Han har øvet sig i at få publikum med.
»Jeg har været en del af Utamaduni, siden jeg var seks og i 20 år frem. Alt jeg kan, har jeg lært der. Jeg startede simpelthen i Ramten Skov på Djursland, hvor jeg også har undervist andre i at slå sig løs. Der findes ikke noget bedre, og jeg går benhårdt efter at blive berømt på det,« siger JJ Paulo, der kan springe meget højt på sine lange tynde ben og ryste med alle dele af kroppen.
Hans afrikanske kropssprog er bundet op på et bundsolidt jysk sind, forklarer han, selv om han ikke er bange for at tale sig selv op og sigte efter store mål.
»I Aarhus og Silkeborg er man ikke vant til min her-kommer-jeg-attitude. Her siger man ikke om sig selv, at man er den bedste performer. Men når jeg siger det, betyder det ikke, at Thomas Helmig er dårlig. Der er plads til os begge,« siger JJ Paulo på sin charmerende og lune facon.
»Jeg bliver en af verdens største performere og kommer til at rejse rundt i verden. Jeg irriteres ikke over lukkede døre, men tænker at jeg en dag køber hele den bygning, som den dør sidder i, og så åbner jeg den,« klukker han.
Han indrømmer dog, at det var en kæmpe fejl at tro, at han kunne lave musik, fordi han kunne danse. Det har taget tid at finde sin egen lyd. Det har han gjort selv, for der stod hverken bands, managers eller producere i kø for at hjælpe ham med det.
»Jeg spurgte alle, men ingen sprang på. Jeg blev nødt til at lære mig selv at producere, skrive og indspille sange. Siden har jeg fået utallige henvendelser fra managers og musikselskaber, mine fødder er meget bekyssede, men jeg vil gerne styre selv,« siger han.
Gaffa Prisen er meget vigtig, fordi det er musikinteresserede og fans, der stemmer.
Med kor til Gaffa Prisen
Den lune jyde har nu bosat sig i København - ikke på grund af karrieren men på grund af kærligheden. Hans band er stadig i Aarhus, så han smutter til Smilets By, når de skal øve - for Danmark er så lille, man kommer hurtigt rundt, som han siger.
For tiden gør de sig klar til at optræde ved Gaffa Awards i Aarhus. Der laver de et medley over en række af JJ Paulos sange, og det sker sammen med et stort kor fra København: Ung Klang.
»Det bliver så godt. Nogle af dem stod tilfældigt på en balkon ved Hotel D’Angleterre, da Barack Obama for et par år siden kom forbi, og så sang de spontant for ham. Han stoppede op, filmede det og har lagt det ud. Det er da cool,« ler JJ Paulo.
Han glæder sig over at skulle stå på scenen, når årets Gaffa-priser uddeles. Det er nemlig magasinets læsere og alle mulige andre musikinteresserede, der har stemt på de nominerede. Så det er publikums priser til kunstnerne.
»Gaffa Prisen er meget vigtig, fordi det er musikinteresserede og fans, der stemmer. Gaffa giver ikke bare de store og etablerede, men også nye navne en chance, og det er rigtig vigtigt,« siger han, der har lavet musik siden 2012 og stadig arbejder hårdt på at blive et stort navn.
JJ Paulo spillede sine første solokoncerter i Aarhus, Aalborg og København i efteråret og var med på en række festivaler - heriblandt Roskilde. I år skal han spille i Holland, Tyskland og Italien, hvor markedet for hans afrobeats er meget større end herhjemme.
Her kan man blandt andet opleve ham på Spot Festival i Aarhus og på Heartland Festival.
Gaffa Prisen er 2. marts i Musikhuset Aarhus.