Når de mødes er stemningen løssluppen, lige indtil Miki Hildebrandt slår en ny tone an

For få år siden gav den norske film ”Mandskoret” genlyd. Den handler om det store i det små og skildrer hverdagen i et mandskor, hvis medlemmer øver sig forud for en kæmpe oplevelse: 

De skal stå for opvarmningen af et tusindtalligt publikum før en koncert med det engelske rockband Black Sabbath. 

Der foregår samtidig et kapløb mod tiden inden koncerten. Korets dirigent er alvorligt syg, og han er helt nødvendig for præstationen. Mandskorets medlemmer har afgivet løfte om at synge ved hinandens begravelser, og som en af dem siger: 

»Det er lidt surt for den næstsidste.« 

På lærredet følger vi, hvad sang og musik betyder for mennesker: Et væld af gode følelser. Men det er ikke kun på film, at det kan opleves. 

Det stemmer også hos Aarhus Studenter-Sangere, en flok midaldrende tenorer og basser, der hver uge øver på Langelandsgades kaserne i Aarhus. Hvor telegraftropperne tidligere eksercerede, har kultur afløst krudt og kugler samt kunsten at sende signaler. 

Aarhus Onsdag fulgte med tidligere biskop på Lolland-Falster Steen Skovsgaard, til øvetime hos koret. 

Han var 1979-2005 præst i Gellerup og 2005-2017 biskop for Lolland-Falsters Stift, inden han lagde den fornemme kåbe, vendte tilbage til Brabrand som emeritus, skrev og forsvarede en ph.d.-afhandling, der blev til bogen ”Mellem frygt og glæde – om dommedag i islam og kristendom”. 

Koret blev en erstatning

Steen Skovsgaard har ikke været med så længe og fik først rigtigt kendskab til koret, da han sad på en kondicykel og trænede på lokalcentret på Voldbækvej i Brabrand. Ved siden trampede professor Troels Herlin, der også havde ondt i knæet, i pedalerne. Troels Herlin, der er aktiv studentersanger, fortalte om koret, og Steen Skovsgaard fik lyst til at være med. Det har han ikke fortrudt. 

Aarhus Studenter-Sangerne skal inden længe give koncert i Mølholm Kirke. Dirigent Miki Hildebrandt sikrer denne aften, at programmet finpudses, så alt er klar til Mølholm-koncerten. Miki Hildebrandt er kendt i det aarhusianske musikliv, og han optræder i en nøglerolle i filmen ”En stemme for livet”, der skildrer Herning Kirkes Drengekor og dets karismatiske dirigent Mads Bille. 

Koret blev en erstatning for den familie, som Miki Hildebrandt tidligt mistede. 

Kor viste vej

Mads Bille bemærkede Miki Hildebrandts musikalske evner, da Miki gik i 3. klasse, og han kom med i Herning Kirkes Drengekor. Siden sørgede Mads Bille også for, at den unge sanger kom ud af et misbrug, han var på vej ud i, efter faderens død. 

Et par årtier senere er Miki Hildebrandt professionel organist og tilknyttet Risskov Kirke på deltid og en lang række andre kirker som afløser. Han er samtidig kordirigent for både et børnekor ved Risskov Kirke, Aarhus Studenter-Sangerne og Politisirenerne – de kvindelige politibetjentes kor. Ved koncerterne står han foran sine kor i både smoking og politiuniform, men det er musikken, der er vigtigst, og Miki Hildebrandt har gået i en god skole i fødebyen Herning, der førte til en organisteksamen fra Vestervig kirkemusikskole, siden korlederuddannelse fra Syddansk Musikkonservatorium, og nu er han cand. musicae fra Det Jyske Musikkonservatorium i korledelse, orkesterledelse og klassisk sang. 

Arbejdsugen er ofte 45 timer om ugen, men foruden det allerede nævnte underviser han i sang, klaverlære, guitarlære, og er kantor ved Mølholm kirke. 

»Se nu på mig,« lyder opfordringen til de gamle sangere. 

Miki Hildebrandt er 37 og dermed yngre end de fleste sangere, men kor og dirigent sender på samme frekvens: 

»Kan I tåle at synge den én gang til,« spørger dirigenten? 

»Det er derfor, vi er her,« svaret falder prompte. 

Kor og vellyd

Miki Hildebrandt er nået langt, og korets numre er vellyd. Morgensang fra Elverskud i flerstemmig udgave sidder lige i skabet. Niels W. Gades musik klæder B.S. Ingemanns tekst, og korsangerne yder deres bedste: I Østen stiger solen op. Vi andre nyder værket. 

Sådan en normal koraften indledes med masser af smalltalk tilsat lidt godmodigt drilleri, men også lidt værkstedshumor. Borde og stole flyttes, så der er plads til at danne en halvcirkel. Det bliver straks seriøst, når dirigenten slår tonen an på klaveret. 

Først gennemfører studenter-sangerne en række gymnastiske øvelser for at bringe kroppen i balance, inden skalaerne øves og gør sangerne klar. Et par æresmedlemmer er dukket op. 77-årige Christian Rod synger ikke længere i koret, for ryggen holder ikke til at stå op under koncerterne. Christian Rod var den første i koret uden hue, men han har gjort det så godt, at han er udnævnt til æresmedlem. I mange år var han bygningsforvalter i musikhuset. 

Selv om han nu er passivt medlem, så synger han med fra sin stol. Christian Rod kan ikke lade være. 

»Det har været en del af mit liv, siden jeg som dreng blev medlem af et drengekor i Vejle, og jeg kommer fortsat til studenter-sangernes koncerter.«

Koret har plads til flere sangere

Det emmer af traditioner i øvelokalet på kasernen. En af kulturbærerne er korets formand siden 2016 Claus Moltke-Leth. Han ser det forhold, at koret er under kongelig protektion af Kronprins Frederik som en anerkendelse af, at koret er noget særligt og en vigtig kulturinstitution. Formanden stiller også ved kongehusets nytårskur og hilser på de kongelige. 

Tilbage i øvelokalet informerer formanden de øvrige medlemmer, der for de flestes vedkommende har været med i mange år. 

»Det kommer til at fylde i ens liv,« siger 58-årige Claus Moltke-Leth, der har været med siden 1987. Han har læst kemi og datalogi, og arbejder som datalog. 

Hvis personer med musikalitet og evne for sang måtte være interesserede i at komme med i koret, er der en officiel hjemmeside, hvor man kan finde de nødvendige oplysninger. Og der er plads til nye kræfter.

Det er ikke sang det hele. Der er også plads til fester. Hvert år gennemføres to formelle – et rusgilde, hvor nye medlemmer officielt optages, og den årlige fødselsdagsfest, der også har deltagelse af ægtefæller. Desuden er der arrangementer med andre studenter-sangere nationalt og især nordisk. Man plejer forbindelse med studenterkor i Bergen, Göteborg og Åbo. 

Formanden bemærker, at koret også har en social funktion. Det er sjovt at dyrke sangen. Det er det også, når der gives los, og silden, øl og snaps kommer på bordet. Selv dirigenten er imponeret over det antal drikkeviser, koret behersker. 

»Jeg går som regel fra en øveaften i bedre humør, end da jeg kom,« siger formanden. 

De nyder det. De nyder at synge, og de nyder hinandens selskab i øvelokalerne på Langelandsgades kaserne. Aarhus Studenter-Sangere blev dannet i 1930, og berømte Thomas Jensen var korets første dirigent. Der er ikke længe til 100-års jubilæet.